Ballade om betalt frokostpause: Lærere nedlægger arbejdet
Faglærer Jonathan Simmel (i midten) omgivet af kolleger, som har nedlagt arbejdet og i stedet holder fagligt møde. Foto: Privatfoto
Faglærerne på en af de skoler, som ifølge Moderniseringsstyrelsen ikke har ret til betalt frokostpause, har nedlagt arbejdet i protest.

Faglærerne på Danmarks næststørste erhvervsskole, TEC København, har torsdag middag nedlagt arbejdet for at gå til fagligt møde.

Det sker i protest mod Moderniseringsstyrelsens udmelding om, at de ansatte på TEC København og fem andre skoler alligevel ikke har ret til betalt frokostpause, som ellers blev et resultat af forårets overenskomstforhandlinger.

- Vi føler os holdt for nar. Vi stemte ja til overenskomsten for et halvt år siden ud fra den betragtning, at nu var det her løst, og vi var sikret den betalte frokostpause. Det er totalt flabet, at de så kommer et halvt år efter og siger nej, siger Jonathan Simmel, som er uddannet elektriker og faglærer på skolen, til Avisen.dk.

Han er en af de cirka 70 faglærere på skolens Frederiksberg-afdeling, som er gået til fagligt møde i stedet for at undervise elektrikerlærlingene på skolen.

Artiklen fortsætter under billedet

Det faglige møde forventes at fortsætte i morgen, hvor det også bliver koordineret med lærerne på skolens andre afdelinger. Foto: Privat

I alt arbejder over 700 lærere på TEC København fordelt på forskellige afdelinger. Afdelingen på Frederiksberg er hidtil den eneste, hvor lærerne har nedlagt arbejdet, men ifølge Jonathan Simmel har de forskellige afdelinger aftalt et fælles møde fredag morgen klokken  7.30.

Flyverskjul og bureaukrati

Striden om retten til betalt frokostpause var en af de helt store knaster under overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte i foråret 2018.

På TEC København havde lærerne ifølge Jonathan Simmel tradition for betalt frokostpause frem til 2011, hvor der opstod en tvist mellem ledelsen og de ansatte om rettigheden. Derfor var det særligt vigtigt for skolens ansatte, at forårets overenskomstaftale skulle sætte punktum for den strid og sikre den betalte pause.

- Men da overenskomsten var stemt hjem, gik ledelsen i flyverskjul, og der gik bureaukrati i den, siger Jonathan Simmel og henviser til, at ledelsen først ville beslutte noget, efter at Moderniseringsstyrelsen havde fundet frem til, hvordan aftaleteksten helt præcist skulle tolkes.

Det forløbne halve år har været præget af usikkerhed og frustrationer blandt lærerne, fordi de ikke kunne få et klart svar, fortæller han.

Det gigantiske spørgsmål

Moderniseringsstyrelsen holder modsat på, at overenskomsten kun giver ret til betalt frokostpause på de arbejdspladser, hvor dette i forvejen var en rettighed, da aftalen trådte i kraft.

Men så skulle det have været meldt klart ud før afstemningen, mener Jonathan Simmel.

- Det er fint nok, at de har den holdning, men så kan man jo stille det gigantiske spørgsmål, hvorfor de aldrig præsenterede den holdning dengang. I stedet for at vi pludselig kan læse om det i medierne et halvt år efter, at vi indgik aftalen, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Lærerne er både vrede over beslutningen og hele processen, hvor har gået i et halvt år uden at få noget at vide, selvom de flere gange har rykket. Foto: Privat

Ghita Due Hedelund Andersen, som er tillidsrepræsentant på TEC København, tager afstand fra arbejdsnedlæggelsen, men har fuld forståelse for de frustrationer, der har ført dertil.

- Jeg forstår godt, at folk er dybt frustrerede. Vi føler os taget som gidsler i noget juristeri. Både de ansatte og ledelsen har ventet et halvt år på den tolkning. Det har fyldt rigtigt meget, og gået ud over både trivsel og samarbejde på skolen, siger hun til Avisen.dk. 

via Listen To News