Regnemaskinerne i Beskæftigelsesministeriet har tilsyneladende været optimistiske i en grad, der får socialrådgiverne og oppositionen op af stolene.
I juni har 48.777 personer modtaget et varslingsbrev fra kommunernes it-leverandør, KMD.
Heri informeres de om, at de bliver frataget deres ydelse, hvis ikke de når at leve op til 225-timers inden 1. oktober. Det vil sige, at de skal have arbejdet 225 timer sammenlagt på et år.
Ifølge et tidligere svar fra ministeriet forventes det, at lidt under 9000, der modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelsesstøtte, rammes af kravet.
Selv om det endnu ikke præcis vides, hvor mange af de 48.777 personer der til oktober ender med at falde for kravet, er forskellen ifølge socialrådgiverne markant.
- 50.000 er et markant højere tal. Det synes jeg må vække bekymring, at man fejlvurderer så meget, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.
Socialrådgiverne var blandt dem, der advarede mod at indføre 225-timers-reglen, og de frygter nu for de personer, der kan opleve markante økonomiske forringelser til oktober.
- Der er noget grundlæggende problematisk i, at samfundet ikke vil anerkende, at der er nogle mennesker, der for tiden står uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan få et job eller er for syge at få et job, siger hun.
Modtagerne af ydelser bliver reelt stillet i en "catch twenty two"-situation, fordi de reelt ikke har mulighed for at leve top til kravene, lyder det.
- For nogle af de her grupper vil det være ekstremt svært at gå ud og få 225 timers arbejde, særligt for de syge, siger formanden.
Også hos Socialdemokraterne mener man, at der er et forklaringsproblem for regeringen og blå blok, der vedtog kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.
Beskæftigelsesordfører Leif Lahn vil nu kalde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) i samråd.
Ministeren selv mener dog ikke, at der er blevet skudt ved siden af målet.
- Der er ikke noget i antallet af udsendte varslingsbreve, som giver anledning til at ændre på de tal, jeg tidligere har givet til Folketinget, som er opgjort i fuldtidspersoner.
- Målet med 225-timers-reglen er, at dem, der kan, skal bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, også selv om det er få timer om ugen, skriver Jørn Neergaard i en mail.
Ministeren understreger, at det er op til kommunerne at lave den individuelle vurdering af, hvem der er i risiko for at blive ramt af reglen.
/ritzau/