Arsenal var foran med 2-0 i udekampen mod Schalke 04 i Champions League, men bagefter var briterne tilfredse med at få det ene point med hjem fra Tyskland.
Kampen sluttede 2-2, og det var helt i orden, mener Arsenal-manager Arsène Wenger.
- Jeg mener, at 2-2 var helt fair, fastslår Wenger, og målscoreren til 1-0, Theo Walcott, supplerer:
- Det ville være dejligt at have taget sejren, men Schalke dominerede i anden halvleg, hvis vi skal være helt ærlige. Før kampen ville jeg også have været tilfreds med et point.
Schalkes Lewis Holtby glæder sig også over det ene point, efter at det ved pausen stod 0-2 til gæsterne.
- At vi formåede at kæmpe os tilbage fortæller noget om holdets moral. Det kan vi tage med fra den her kamp, siger Holtby.
Schalke topper gruppe B med otte point, mens Arsenal har syv point på andenpladsen. Græske Olympiakos har seks point efter de fire første kampe i gruppen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.