Sommeren 2008 slog alle bryllups-rekorder. August var spækket med bryllupper på borgmester-kontorer og i kirker landet over. Siden da er det kun gået en vej - nedad.
På landsplan blev der i 2012 viet 28.500 par.
Og tendensen fortsætter. Det fortæller borgmester i Ringsted Kommune, Niels Ulrich Hermansen (V) til DAGBLADET Ringsted.
- Jeg plejer at have mellem 100 og 110 vielser om året. Det niveau når vi slet ikke i år.
Faktisk har Niels Ulrich Hermansen i årets fire første måneder kun haft ni borgerlige vielser.
Han tror, krisen får mange par til at udskyde festlighederne, til der en dag er mere luft i økonomien.
- Og tilflytningen er jo desværre også bremset under krisen. Det har også indflydelse på antallet af vielser, tilføjer han.
Han bakkes op af kirkebogsførende sognepræst i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Her er antallet af vielser også historisk lavt.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt. For brylluppet er jo en festdag, og selve vielsen i kirken koster faktisk ikke noget. Men jeg ved godt, at det ofte er økonomiske argumenter, der holder parrene fra vielsen, siger Henrik Fuglsang-Damgaard.
Han oplever i stedet, at mange af de par, der faktisk vælger at blive viet i kirken, venter med den store dag, til første barn skal døbes.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.