Der findes ikke et rimeligt behandlingstilbud til de mest syge anoreksipatienter i Danmark i dag. Sådan lyder udmeldingen fra flere eksperter på området, som Ekstra Bladet har talt med.
Som det er i dag, bliver nogle af de mest syge patienter indlagt på almindelige lukkede afdelinger, hvor der ikke er specialiseret personale, og hvor der i høj grad mangler det, som patienterne har mest brug for: struktur og ro.
- Når man er en lille bange anoreksipige, der skal have ro omkring sig for overhovedet at kunne tænke på at spise, så er en almen lukket afdeling altså det dårligste miljø at komme ind i, siger Marianne Hertz, der er overlæge på Rigshospitalets Anoreksiklinik.
I dag er det bedste og eneste alternativ til den almindelige lukkede afdeling at komme på et højt specialiseret behandlingssted i København, Odense eller Aarhus, men her er der slet ikke pladser nok. På Rigshospitalet har man i 22 år manglet sengepladser, fordi man kun har haft de samme ti senge i hele perioden. I øjeblikket er der en ventetid på seks til syv måneder. Behovet for en lukket afdeling for anoreksipatienter er derfor en stor mangelvare.
- Inden for kort tid bliver man nødt til at lave nogle lukkede specialsenge til de mest syge, siger Marianne Hertz.
De mest syge kan nemlig ikke selv se, at de er i livsfare og har brug for hjælp, og derfor skal de være på et lukket afsnit, hvor de ikke kan udskrive sig. Bare ikke et almindeligt lukket afsnit, hvor man ikke har forstand på anoreksi. Det synspunkt bakkes op af Steen Andersen, derer generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
- På almene lukkede afdelinger har de jo ikke forstand på den sygdom, som de har med at gøre. Det har de på de specialiserede steder, siger han.
Hæstorp: Vi kan ikke følge med
De mest syge anoreksi-patienter hører ikke til på de almene afdelinger, mener regionsrådsformand Sophie Hæstorp (S). På grund af de lange ventetider på de specialiserede afsnit er der dog ikke noget alternativ, som det ser ud i dag.
- Problemet er, at hver gang vi udbygger psykiatrien på det her område, så er der også flere, der bliver henvist. Problemet er, at vi slet ikke kan følge med udviklingen i samfundet i forhold til, hvor mange der får spiseforstyrrelser, siger hun.
Ifølge Sophie Hæstorp handler det i højere grad om at forebygge problemet.
- Vi kan ikke behandle os ud af det her problem. På den ene side er jeg helt med på, at vi skal lave nogle flere intensive forløb for de her piger. På den anden side er vi nødt til at samarbejde bedre med kommunerne om, hvordan vi forebygger, at de bliver så syge, siger hun.
Rachel Santini er direktør på privathospitalet Kildehøj, der er som det eneste af sin slags er regionsgodkendt til at behandle komplicerede spiseforstyrrelser. Hun mener, at patienterne kan blive endnu mere syge af at ligge på de almindelige lukkede afdelinger.
- Det er da et stort problem, at man skal sidde sammen med andre patienter, der ikke har samme diagnose, og som er meget udadreagerende. Det kan man jo risikere at blive endnu mere syg af, siger hun.