Tennisspilleren Andy Murray vil næppe se tilbage på sin 26-års fødselsdag onsdag med stor glæde.
Skotten måtte trække sig fra sin kamp i anden runde ved ATP-turneringen i Rom, efter at han pådrog sig problemer med hoften.
På det tidspunkt havde Andy Murray vundet andet sæt med 7-6 over spanieren Marcel Granollers, som havde vundet første sæt 6-3.
Det er uvist, om skaden er alvorlig. Om små to uger begynder grand slam-turneringen French Open, der bliver spillet på grus ligesom turneringen i Rom.
Andy Murray har netop overtaget pladsen som nummer to på verdensranglisten fra schweizeren Roger Federer.
Skotten vandt sidste år både OL-guld og sin første grand slam-turnering, da han vandt US Open.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.