Tirsdag morgen døde den 34-årige danske major og kompagnichef Anders Storrud i Afghanistan. Han døde i forsøget på at redde en tom, pansret mandskabsvogn, der havde ramt en mine. Forsvaret har nemlig en politik om, at udstyr så vidt muligt ikke efterlades .
- Vi vil altid sørge for, at materiel ikke falder i hænderne på Taleban, siger chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, som kalder den danske majors dødsfald et stort tab .
Det er anden gang inden for kort tid, at danske soldater sætter livet på spil for at bjærge beskadiget udstyr.
Ikke første gang
14. maj i år fik danske soldater i Irak ordre om at hente en udbrændt mandskabsvogn, som var blevet efterladt i en ildkamp med irakiske oprørere. Det fik dengang flere soldater til at kritisere forsvarets ledelse for at sætte deres liv på spil for en brændende blikdåse.
Ifølge forsvarsminister Søren Gade (V) kan der dog være gode grunde til at løbe den ekstra risiko for at bjærge udstyr.
- Vores køretøjer er fyldt med sensitivt udstyr, og hvis det falder i fjendens hænder, risikerer vi, at mange andre dør. Derfor er man nødt til at løbe en høj risiko ved at bjærge køretøjer, siger han.
I stedet for at sende soldater tilbage for at bjærge et ramt køretøj har forsvaret også muligheden for at bombe køretøjet fra luften. Det mindsker risikoen for danske tab og gør udstyret ubrugeligt for Taleban.
Hverken HOK eller forsvarsministeren ønsker at oplyse, om den mulighed var til stede under missionen i Afghanistan, der kostede major Anders Storrud livet. De vil kun sige, at det ikke altid er muligt at bombe fra luften.
De ønsker heller ikke at oplyse, hvad der var så vigtigt at redde i køretøjet.
Både venstrefløjen og Dansk Folkeparti kræver nu en redegørelse af forsvarsministeren.
- Det undrer mig, at man bjærger et køretøj, som er smadret. Vi skal ikke udsætte vores soldater for unødvendige risici, siger DF s forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby.
Major Anders Storrud efterlader sig kone og to mindreårige børn.