Institutionsdøren smækker ikke længere i med et brag for den unge, der fylder 18 år.
Med det nye finanslovudspil er der lagt op til, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, får hjælp og støtte - den såkaldte efterværnsindsats - til at komme i gang med voksenlivet.
Ifølge Ritzaus oplysninger har regeringen i sit udspil til finanslov afsat i alt 280 millioner kroner til at forebygge sociale problemer hos børn og unge. Pengene fordeler sig med 70 millioner kroner i i hvert af årene fra 2014 til 2017.
Nogle af disse penge er øremærket efterværn.
Formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen kalder udspillet tiltrængt og godt.
- Vi har vidst i årevis, at indsatsen virker. Det er glædeligt for de unge, at de nu kommer på finansloven, siger han.
Mange unge, der har været anbragt, oplever en række vanskeligheder i årene efter anbringelsen. En tidligere rapport fra Socialstyrelsen og SFI viser, at de unge, der får efterværn, klarer sig bedre end dem, der ikke får.
- Det er det rigtige socialpolitiske signal, at efterværn nu bliver løftet ud af satspuljen og kommer på finansloven. Vi bevæger os fra projektindsatsen til at gøre det til en kontinuerlig og fast indsats, siger Benny Andersen.
- Der er nogle drenge og piger, der nu får nogle chancer, de ikke har fået tidligere.
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014 blev der vedtaget en række initiativer, der skulle styrke efterværnsindsatsen over for unge, der ikke længere var anbragt.
/ritzau/