I 2017 oplevede verden de skræmmende konsekvenser af en hadefuld politisk retorik, der truer med at normalisere massiv diskrimination af marginaliserede befolkningsgrupper, og som i nogle dele af verden førte til drab og overgreb på mennesker i tusindtal.

Sådan lyder analysen fra verdens største menneskerettighedsorganisation, Amnesty International, der i dag offentliggør sin årsrapport for kalenderåret 2017 og med den gør status over den aktuelle globale menneskerettighedssituation.

"Den amerikanske regerings åbenlyst diskriminatoriske indrejseforbud satte i januar scenen for et år, hvor politiske ledere i nogle dele af verdenen endte med at føre hadets politik til dets ultimative konklusion", siger Salil Shetty, generalsekretær i Amnesty International.

"Med den forfærdelige etniske udrensning af rohingyaerne i Myanmar så vi den ultimative konsekvens af et samfund, der bliver opmuntret til had, til at udpege syndebukke og til at frygte minoriteter", siger Salil Shetty.

På den positive side peger Amnesty på, at den voksende globale bevægelse af aktivister og af ganske almindelige mennesker, som kæmper for social retfærdighed, giver et ægte håb om, at bevægelsen imod konflikt og polarisering kan blive vendt.

Regeringer svigter menneskerettighederne

Amnestys årsrapport dækker i år 159 lande og giver dermed den mest omfangsrige aktuelle analyse af den globale menneskerettighedssituation. I den påpeger Amnesty International, at ledere som al-Sisi, Duterte, Maduro, Putin, Trump og Xi sidste år undergravede rettighederne for millioner af mennesker, og at foruroligende få regeringer stod vagt om menneskerettighederne.

"Det svage modsvar på forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser fra Myanmar til Irak, Sydsudan, Syrien og Yemen understregede manglen på global vilje til at sikre menneskerettighederne. Mange regeringer er skamløst i gang med at tilbagerulle årtiers hårdt tilkæmpede rettigheder", siger Salil Shetty.

Blandt de tilbageskridt, som Amnesty International oplister, er indskrænkningen af retten til at protestere i Frankrig og forsøgene på at tilbagerulle kvinders rettigheder i Rusland, USA og Polen. Med lanceringen af årsrapporten i Washington, USA, advarer Amnesty International samtidig om, at den amerikanske præsident Trumps angreb på menneskerettighederne har sat et farligt eksempel for andre regeringer.

"Den amerikanske regering har svigtet. Men selvom flere af Trumps tiltag krænker menneskerettighederne både ude og hjemme, har aktivister fra hele USA mindet os om, at kampen for menneskerettigheder altid er blevet ført og vundet af mennesker i deres lokalsamfund", siger Margaret Huang, direktør for Amnesty USA.

Protestbevægelser tager til

Tilbageslagene i 2017 inspirerede også ekstraordinært mange mennesker til at tage del i igangværende rettighedskampe, noterer Amnesty International, og nævner en række sejre, som aktivister sidste år var med til at sikre. Disse inkluderer afskaffelsen af Chiles totale abortforbud, afgørende skridt mod lige ægteskabsrettigheder i Taiwan og en historisk sejr i kampen mod tvangsflytninger i Abuja, Nigeria. Amnesty fremhæver også, hvordan den historisk store kvindemarch i USA spredte sig til resten af verdenen, ligesom #MeToo-bevægelsen formåede at sætte globalt fokus på kampen imod sexchikane og overgreb mod kvinder.

"De ukuelige kvinder, som står i spidsen for stærke menneskerettighedsbevægelser, minder os om, at ønsket om lighed, værdighed og retfærdighed aldrig lader sig slukke. Protestbevægelserne tager til i styrke, og hvis regeringer ikke lytter, så mister de deres legitimitet", siger Salil Shetty.

Mennesker angrebet for deres identitet

I sin årsrapport understreger Amnesty International behovet for at gå imod den hadefulde retorik, som sidste år kom til udtryk i fremmedfjendske slogans under eksempelvis nationalistiske marcher i Warszawa, Polen og Charlottesville, USA, og som er set i angreb mod LGBTI-samfund fra Tjetjenien til Egypten.

Tendensen blev også eksemplificeret i udfald mod flygtninge og migranter fra allerhøjeste regeringsniveauer. Her løb Trump-administrationen med overskrifterne for sin anti-flygtninge-retorik, men den amerikanske regering var ikke ene om at forfølge fremmedfjendske politikker, påpeger Amnesty International:

"Nok har Trumps politik markeret en ny æra af tilbageslag for menneskerettighederne, men de er ikke unikke. Fra Ungarn til Australien har politikere længe behandlet flygtninge og migranter som problemer, der skal sendes videre til andre i stedet for som mennesker, der har rettigheder, og som fortjener vores medfølelse", siger Salil Shetty.

Ytringsfrihed bliver afgørende i 2018

Fremtrædende statslederes vilje til at bruge "fake news" til at manipulere den offentlige mening kombineret med angrebene mod de institutioner, som skal sikre, at magthaverne spiller efter reglerne, gør, at ytrings- og forsamlingsfrihed bliver helt afgørende for menneskerettighedskampen i år, forudser Amnesty.

"I 2018 kan vi ikke tage det for givet, at vi vil være frie til at forsamle os i protest eller til at kritisere vores regeringer. At tale magten imod er blevet farligere", siger Salil Shetty.

Amnesty påpeger i sin årsrapport, at hundredvis af aktivister sidste år blev dræbt, mens myndigheder forsøgte at tvinge aktivister og medier til tavshed. Flest journalister var fængslet i Tyrkiet, Egypten og i Kina, hvor Nobelprisvinderen Liu Xiaobo døde i fængsel for sin kritik af regeringen. Også Amnesty International kom i 2017 under direkte angreb, med trusler mod organisationens arbejde i Ungarn og med fængslingen af to ledende medarbejdere i Tyrkiet - en situation uden fortilfælde i organisationens historie.

"Regeringer mener, at de åbent kan erklære, at menneskerettighedsaktivister er legitime mål. De kan lukke vores aviser, undergrave vores domstole og fængsle aktivister. Men vi nægter at tie. Hvis den legendariske kinesiske aktivist Liu Xiaobo har lært os én ting, så er det, at vi skal tale magten imod, når det virker mest umuligt at gøre det", siger Salil Shetty.

"Vi er vidne til en historisk stigning i antallet af mennesker, der rejser sig og kræver retfærdighed. Hvis statsledere ikke er opmærksomme på, hvad der driver folk til at protestere, vil det i sidste ende ramme dem selv. Folk har gjort det klart, at de ønsker menneskerettigheder. Nu er det regeringernes tur til at vise, at de lytter", siger Salil Shetty.

Ris og ros til Danmark

Også Danmark er nævnt i årsrapporten. Her kritiserer Amnesty International ikke mindst Danmark for at have forladt FN's kvoteflygtningeprogram:

"Mens vi i år fejrer 70-året for menneskerettighederne, er der i den grad brug for lande, som viser, at opbakningen til menneskerettighederne og troen på, at vi kan finde fælles løsninger, ikke er svækket. Derfor er Danmarks beslutning om at trække sig fra FN's kvoteflygtningeordning et alvorligt tilbageslag. Samtidigt holdt fremtrædende danske politikere sig ikke tilbage med at kritisere menneskerettighederne", siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark

"Det er tid til at stå vagt om menneskerettighederne for sikre en mere retfærdig, fri og tryg verden. Derfor glæder vi os over, at 167.000 danskere sidste år skrev under på Amnestys aktioner og dermed støttede arbejdet for menneskerettighederne ude og hjemme", siger Trine Christensen.

Foruden kvoteflygtningeordningen kritiserer Amnesty International i sin årsrapport Danmarks mangel på en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, adskillelsen af asylsøgende ægtepar, betingelserne for mennesker på tålt ophold samt fraværet af klare retningslinjer for medicinsk behandling af interkønnede børn. Der er dog også ros til Danmark for sidste år at have fjernet transkønnede fra listen over psykiske sygdomme - som det første land i verden.