En køleenhed i Shanghai er begyndt at lække ammoniak lørdag.
Ifølge det officielle nyhedsbureau Xinhua har lækagen indtil videre dræbt 15 mennesker.
Desuden har lækagen gjort mindst 26 mennesker syge, fortæller nyhedsbureauet, der har opjusteret dødstallet fra 11 til 15 mennesker.
Hændelsen fandt sted kort før middag lørdag lokal tid i byens nordlige distrikt Baoshan i en kold lagerenhed, der er ejet af en fiskerivirksomhed, rapporterer kinesiske medier.
Virksomheden, Shanghai Weng Pai Cold Storage Industrial Co, skriver på sin hjemmeside, at den arbejder med import og eksport, oplagring, forarbejdning og salg af fiskeprodukter.
Xinmin Evening News, en lokal avis, viser på sin netavis billeder af brandbiler på stedet med brandslanger på jorden.
/ritzau/AFP