Brandmænd og ambulancereddere er vant til lidt af hvert, når de rykker ud til blodige trafikulykker eller røgfyldte og brændende bygninger.
Men de nuværende arbejdsforhold betyder, at branchen er blevet hårdere.
- Det er hårdt, at vi er alt for få til for meget arbejde. Jeg ser flere kolleger, der ligner hængte katte, når de er færdige med deres vagter, siger Kenneth Jensen til Avisen.dk.
Han arbejder som redder og er fælles-sikkerhedsrepræsentant hos Falck i Region Øst, der blandt andet omfatter hovedstadsområdet.
Her repræsenterer han omkring 1.000 kollegaer, der arbejder som brandfolk og ambulancereddere.
Og han er ikke den eneste, der har den oplevelse.
Tommy Kjær, der er næstformand i Brandfolkenes Organisation, advarer i dag om, at det kan koste liv, når brandmænd og reddere på grund af stigende pres, bliver nedslidte.
Savner pauser
Efter at have arbejdet 40 år i brandvæsenet oplever Kenneth Jensen i stigende grad, at der skal løbes stærkere.
- Vi bliver presset meget mere end tidligere. Det er godt nok blevet mere hektisk, fortæller han.
Kolleger oplever blandt andet, at de ikke kan holde pause på en 12-timers vagt. Ambulanceredderne skal desuden i gang med at køre døgnvagter. Dog skal redderne ikke køre 24 timer i streg.
Ligesom brandfolkenes døgnvagter skal de nemlig stå i beredskab om eftermiddagen.
Men selvom der er indlagt timer, hvor man kun er i beredskab, er 24 timer lang tid at stå til rådighed, lyder det fra fælles-sikkerhedsrepræsentanten.
Arbejdet kan påvirke psyken
Som en følge af de stadig hårdere arbejdsforhold er der mange brandmænd, som bliver ramt af posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
Det fortalte en canadisk brandchef, Ken Block, til en konference om sikkerheden blandt brandfolk, der blev afholdt sidste fredag.
Tidligere har dansk forskning også kunnet konkludere, at der er betydelige fysiske og psykiske helbredsproblemer forbundet med at være redder eller brandmand.
Det kom frem i en undersøgelse fra Syddansk Universitet tilbage i 2012.
Omkring 20 procent af ambulanceredderne og 17 procent af brandmændene er i risiko for at udvikle PTSD, viste undersøgelsen.
Og det giver mening at holde øje med udbredelsen af PTSD og foretage målinger for hyppigheden blandt brandmænd og reddere, mener Kenneth Jensen.
Fysiske skader truer
Udover de psykiske belastninger, der er i branchen, er brandmændene også udsat for fysiske farer.
Brandfolkene har eksempelvis en forhøjet risiko for at få kræft, viser flere internationale undersøgelser.
Gennem årene har Kenneth Jensen mistet mange kolleger til kræft. Og for de flestes vedkommende har de ikke fået anerkendt deres kræft-sygdom som værende arbejdsrelateret, forklarer han.
- Jeg kender kun en enkelt kollega, der har fået anerkendt sin kræftsygdom som arbejdsrelateret. Og det er godt nok ikke meget, siger han.
Det bekymrer ham. Derfor håber han, at politikerne vil få øjnene op for den fare, som brandfolk er udsat for gennem deres arbejde.
- Det ville være godt, hvis der kom lovgivning på det her område, men det bliver en lang sej kamp, siger Kenneth Jensen.
Falck arbejder for bedre vilkår
I Falck anerkender man, at nogle reddere - som følge af en stigning i antallet af ture - føler sig mere presset, fortæller Peter Bjørn Hansen, der er ambulancechef i Region Øst.
Derfor gør man meget for at ansætte flere reddere og for at holde øje med de ansattes trivsel, forsikrer han.
- Vi har stor fokus på udbrændthed, og vi gør, hvad vi kan for, at folk, der i en periode føler sig presset, kan komme over i andre vagtformer, siger Peter Bjørn Hansen.
Genkender ikke kritikken
Men at der ikke er tid til pauser, er ikke den oplevelse, han har. Blandt andet indsatte Falck sidste efterår to ekstra pausehold, forklarer han.
- Det er os meget magtpåliggende, at folk får pauser, for batterierne skal lades op, når de er blevet brugt. Hvis der kommer en a-kørsel, får man afbrudt sin pause, men vi tilstræber, at man får en ny pause bagefter, siger han.
Og indsatsen på området har haft en effekt. Falcks egen kontrol viser, at over 90 procent af ambulanceredderne får deres pauser.