Når tyske reddere sætter sig bag rettet i danske ambulancer, er det uden, at en uvildig instans har godkendt deres sprogfærdigheder. Socialdemokraterne og SF stiller sig derfor kritiske over for det nuværende system.
Det skriver Politiken.dk
På grund af problemer med at finde danske reddere er både Falck og Bios begyndt at hyre personale syd for grænsen. Der har specielt været meget diskussion om det Hollandske selskab Bios' overtagelse af ambulancedriften i Region Syddanmark. Mange af de danske Falck-reddere har ikke ønsket at overgå til Bios, hvorfor selskabet har været nødt til at ansætte tyskere.
Det har fået både borgere, politikere og eksperter til at stille spørgsmål ved, om alle reddere kan nå at lære dansk.
Nu kommer det så frem, at det er virksomhederne selv, der står for at vurdere, om deres ansattes sprogfærdigheder er gode nok.
- Med hensyn til sprogkundskaber, så er det arbejdsgiveren, der til enhver tid har ansvaret for, at de ansatte har de sproglige kompetencer, der skal til for at løse en given opgave, siger oversygeplejerske Majbritt Codam fra Sundhedsstyrelsen til Politiken.
Sundhedsstyrelsen står ellers for at tjekke det udenlandske ambulancepersonales uddannelsespapirer, men sproget blander styrelsen sig ikke i.
Da Region Syddanmark sendte ambulanceberedskabet til udbud, var det et krav, at de nye reddere skal kunne tale dansk. I formuleringen nævnes dog ikke, hvor godt de ansatte skal kunne sproget.
Den manglende kontrol bekymrer dog ikke formand for Region Syddanmarks Præhospitaleudvalg Thyge Nielsen (V).
- Vi har stillet kravet i udbudsmaterialet, og så må vi gå ud fra, at man lever op til det. Ellers er det kontraktbrud, og så kan vi komme efter dem, fortæller Thyge Nielsen til Politiken.
Ordfører fra Socialdemokratiet og SF synes dog, at situationen med manglende offentlig kontrol er kritisabel.