Haster du konsekvent ti minutter for sent ud ad døren, og undervurderer du igen og igen, hvor lang tid en opgave tager?
Så rummer du sandsynligvis tidsoptimistiske træk.
Det behøver dog slet ikke at være negativt, siger Trine Kolding, der er ophavskvinde til tidstypeuniverset "de tre tidstyper" og har skrevet flere bøger om effektivitet og planlægning.
- Tidsoptimister er enormt gode til at være til stede i nuet og bliver dybt opslugt af det, de er i gang med. Det er den hyppigste årsag til, at de ofte kommer i sidste øjeblik eller er for sent på den.
Problemet er, at folk omkring dig kan opfatte det som respektløst, at du gang på gang vælter ind i mødelokalet som den sidste eller ofte overskrider deadlines.
Og for nogle bliver det for meget, fortæller Dorthe Rindbo, der underviser både private og virksomheder i kollektiv og personlig effektivitet.
- Dem, som kommer i forløb hos mig, kommer ofte, fordi de er trætte af hele tiden at skulle undskylde for at komme for sent eller undskylde for, at aftaler eller opgaver må rykkes, siger hun.
Ifølge Dorthe Rindbo, der underviser i personlig effektivitet, ligger der ofte en dybere psykologisk forklaring på dit forhold til tid. Det kan for eksempel være, at du overpropper din kalender, så du konstant er så travl, at du undgår at stoppe op og mærke dig selv. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved du med dig selv, at du har det med at miste tidsfornemmelsen, kan det helt lavpraktisk hjælpe at sætte en alarm på din telefon, der ringer, ti minutter før du skal afsted til en aftale, lyder rådet fra Trine Kolding.
- Det kan også være, at du har en god kollega, som du kan lave en aftale med om, at hun henter dig, når I skal til et møde på jobbet.
Tag også gerne initiativ til, at I tager en snak på arbejdspladsen om jeres forhold til tid, og find et fælles sprog for den.
- Vi har så mange måder at tale om tid på, som faktisk ikke siger noget om, hvornår ting skal være færdige. Et ord som "haster" betyder forskellige ting, alt efter hvem du spørger, siger Trine Kolding.
En klar og konkret forventningsafstemning er ikke kun god at lave med andre. Du skal også øve dig i at lave en med dig selv, understreger Dorthe Rindbo.
Hun har en regel, hun kalder 40-procentsreglen. Den siger, at 40 procent af din dag som udgangspunkt består af uforudsete afbrydelser. Derfor skal du dagligt forsøge at indlægge en sum buffertid til alle de ting, der kommer ind fra højre.
- Det er en god ting at gøre for tidsoptimister, fordi de har det med at booke 100 eller 120 procent af arbejdsdagen uden at tage højde for alt det uforudsete.
I samme kategori skal du øve dig i at lave en to do-liste, og ud fra hver opgave giver du et slag på tasken over, hvor lang tid du forventer, den tager. Når dagen så er slut, noterer du, hvor lang tid hver opgave rent faktisk tog.
Her skal du huske, at hver opgave består af tre dele: forberedelse, kerneaktivitet og efterspil.
- Tidsoptimister har det med kun at estimere, hvor lang tid kerneopgaven tager, eller også estimerer de slet ikke, fortæller Dorthe Rindbo.
Den øvelse er faktisk smart at lave, ligegyldigt hvor du befinder dig på tidstypespektret, mener Trine Kolding.
- Min erfaring er, at det ikke tager mere end en lille uges tid, før du har et klart billede af, hvordan du bruger din tid, siger hun og fortsætter:
- Du finder ud af, om du skyder over, under eller rammer din tidsplan. Og det øjeblik, du ser et mønster, kan du begynde at lave en realistisk planlægning af din tid.
/ritzau fokus/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus