Regeringens mål om 12.5000 opslåede akutjob er nået, men der er fortsat langt mellem jobåbningerne for de ufaglærte, der står til at miste deres dagpenge.
Blot et ud af 20 akutjob er møntet på en ufaglært arbejder, selvom den gruppe er særdeles hårdt ramt af ledighed, viser en kortlægning over mere end 5000 opslåede akutjob, som analysebureauet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.
Formanden for godt 120.000 ufaglærte i 3F's Industrigruppe, Mads Andersen, kan slet ikke se nogen mening med akutjobordningen, hvis der ikke slås flere akutjob op til hans medlemmer, der har den højeste ledighed af alle.
- Det er selvfølgelig ikke godt nok, når der er så få opslåede akutjob til de arbejdsløse ufaglærte og kortuddannede.
- Det er jo dem, der er mest udsatte og har allermest behov for at komme i job og ikke miste forsørgelsesgrundlaget, siger Mads Andersen til Ugebrevet A4.
Mens de ufaglærte har svært ved at se fidusen i akutjobordningen, så er der andre faggrupper, som nærmest svømmer i akutjob.
Ifølge undersøgelsen i Ugebrevet A4 har regionerne således opslået 1371 akutjob til sygeplejersker, selvom der blot er 142 langtidsledige sygeplejersker, som er på nippet til at miste dagpengene.
Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, mener, at akutjobordningen er forkert tænkt.
- Der er simpelthen et meget dårligt match mellem de opslåede job og de langtidsledige, som akutjob var tiltænkt, siger han til Ugebrevet A4
Undersøgelsen viser, at 19 procent af de opslåede akutjob er møntet på personer med en lang videregående uddannelse som for eksempel jurister, økonomer eller tandlæger.
Syv ud af 10 opslåede akutjob - 70 procent - er møntet på personer med en mellemlang uddannelse. Det kan være sygeplejersker, pædagoger, elektrikere eller kokke.
Seks procent af akutjob-opslagene retter sig mod kortuddannede, mens blot fem procent af akutstillingerne er ufaglærte.
/ritzau/