Alder er helt afgørende for, om man som flygtning i Danmark kommer ind på en ungdoms- eller videregående uddannelse.
Det peger en ny rapport fra de samlede elev- og studenterorganisationer i samarbejde med Oxfam Ibis på.
I rapporten har man undersøgt personer, som i perioden 1997-2017 har fået opholdsgrundlag i Danmark.
Næsten alle, der fik opholdstilladelse, da de var mellem 0 og 13 år, er startet på en uddannelse.
Anderledes ser det ud for de lidt ældre. 67 procent af dem, der fik opholdstilladelsen i alderen 14-17 år, er startet på en uddannelse.
Kun 19 procent, der fik den i alderen 18-29 år, har påbegyndt en uddannelse.
Det er et drastisk fald, mener Johan Hedegaard Jørgensen. Han er formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).
DSF er paraplyorganisation for de danske studenterorganisationer, der torsdag præsenterer rapporten på Christiansborg.
- Hvis vi ønsker fri og lige adgang for uddannelse til alle i vores samfund, skal vi tage dybt seriøst, at man har meget ringere muligheder, hvis man får opholdstilladelse som 14-årig og frem end inden, siger han.
Det kræver konkrete politiske ændringer, mener elevorganisationerne.
Egenbetalingen for flygtninge med midlertidig opholdstilladelse skal fjernes, mener de.
Og så bør politikerne ændre reglen om, hvad der tæller med i vurderingen af, om en person skal have permanent opholdstilladelse.
Som reglerne er nu, tæller uddannelse ikke med.
Det gør det til gengæld, hvis man tager et arbejde.
- Alle andre unge får at vide, at de skal tage en uddannelse. Men præcis med flygtninge er det omvendt, siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Forslaget om at lade permanent opholdstilladelse afhænge af blandt andet uddannelse har ørenlyd på Christiansborg.
Hos De Radikale siger udlændingeordfører Andreas Steenberg, at det er en af partiets prioriteter.
- Hvis udlændinge lærer dansk og tager en dansk uddannelse, kommer de meget tæt på at have den samme beskæftigelsesgrad som etniske danskere.
/ritzau/
Af Frederik Fogde, Ritzau