Tirsdag aften gjorde Daniel Agger comeback for Liverpool, da han med reserveholdet var med til at vinde 2-0 over Manchester Citys reserver.
Agger, der ikke har været på banen i månedsvis på grund af en rygoperation, spillede kampens første 68 minutter, og hans træner, John McMahon var meget tilfreds med den 24-årige dansker, skriver sporten.dk.
"Det var en god sejr for os, og Daniel gjorde det rigtig godt. Det var dejligt at se ham tilbage," siger John McMahon om Agger, der stadig har sin sæsondebut til gode i Premier League.
"Han optrådte beslutsomt, han lavede nogle gode tacklinger, og han hjalp de unge omkring ham. Han så ud til at nyde, at han er tilbage," siger John McMahon.
Daniel Agger blev tirsdag udtaget til at spille Danmarks sidste VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Ungarn i oktober.
To andre danskere var med Liverpools reservehold i Manchester, men hverken Martin Hansen eller Nikola Saric kom på banen på City of Manchester Stadium.