77-årige Lotte Ervig har det skidt med den måde, yngre generationer behandler hende på.
»I bussen stiller jeg mig op, for ellers kommer de unge bare og nidstirrer mig eller beder mig om at rejse mig,« fortæller hun.
På restauranter bliver hun også henvist til en mørk krog frem for fremme i lokalet med vinduesudsigt. Det er mangel på respekt, mener hun og føler sig nedværdiget.
Ifølge en undersøgelse lavet for Nyhedsavisen mener hele 44 procent af de adspurgte, at yngre mennesker i ringe grad eller slet ikke respekterer de ældre. Det naturlige hierarki i samfundet er forsvundet med ungdomsoprøret i 1970 erne, forklarer lektor og samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen.
»Tidligere var det bærende element i samfundet autoriteter. De repræsenterede traditioner, der skulle bæres videre, men også normerne om, hvordan man bar sig ad. Ungdomsoprøret gjorde, at man lagde afstand til autoriteterne, og det gjorde man ved at vise mangel på respekt,« siger han.
Flytter ikke fødderne
Sådan har det været lige siden, og især i de senere år er vores kulturelle selvforståelse blevet til, at vi helst skal være unge for at være noget i samfundet. Disrespekten er dog problematisk for Lotte Ervig.
»De unge flytter ikke engang fødderne, når de sidder på fortovsrestauranter. De ser ikke andet end deres egen verden, og så kommer man vaklende på to krykker og føler sig flov over ikke at kunne gå ordentligt. Jeg bliver dybt krænket og utrolig vred over at tænke på, hvor meget min generation har gjort for at få et godt Danmark, men de unge er kun begejstrede for sig selv,« siger hun.
En kompliment
Netop begejstringen for ungdommen er årsagen til, at respekten har flyttet sig. I dag gælder det nemlig om at kunne noget frem for at være noget eller have en bestemt alder. Fordi ungdom bliver dyrket selv af gamle, er de med til at støtte billedet af, hvad der er fedt.
Det er heller ikke til at se, at den ældre, gråhårede herre er lige så gammel som manden i læderjakke og solbriller, der rocker løs på Roskildefestivalen – det gør de yngre generationer forvirrede, fordi forskellige folk med samme alder vil behandles på hver sin måde, mener Johannes Andersen.
Derfor er det ikke kun negativt, hvis fødderne bliver på fortorvet eller numsen i sædet.
»Det, at de unge ikke rejser sig for ældre, kan opfattes som en kompliment. Så bliver man set på som ligeværdig,« forklarer han.