For nogle håndfulde mennesker handler hele deres liv om en sag. Om en uretfærdig dom eller urimeligt lange ventetider i det danske retssystem. De indbringer sagen for Den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder i Strasbourg og lever i håbet om at få oprejsning. Men håb bliver til frustration. Og til sidst når de at dø, inden der kommer en afgørelse.

Sådan beskriver menneskerettighedsadvokat Bjørn Elmquist konsekvenserne af, at menneskeretsdomstolen har en kæmpe pukkel på 89.000 sager, der venter på at blive afgjort. Der er eksempler på, at der er gået op til 11 år, før de ventende borgere i Europarådets 46 medlemslande har fået en afgørelse.

»Der er mange mennesker, der går ned på det. De føler, at de er blevet uretfærdig behandlet, og når der er så lang ventetid, går deres liv langsomt i spåner,« siger Bjørn Elmquist.

Han har selv ført mellem 10 og 12 sager ved menneskeretsdomstolen, og senest har han i marts ansøgt domstolen om at tage sagen op for Frank Grevil, der er dømt for at videregive fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Yderligere har Elmquist været medlem af Europarådets retsudvalg i 11 år, hvor han fungerede som formand i de otte.

»Det er en katastrofe, hvis den her udvikling fortsætter,« siger han.

Ifølge Berlingske Tidende er en effektivisering af domstolens arbejde blevet bremset af, at Rusland har nedlagt veto mod en reform, der skulle ændre arbejdsgangene.

Bjørn Elmquist forklarer, at det store sagsefterslæb hænger sammen med mange klager fra borgere i de østeuropæiske lande.

»Men også lande som Danmark, England og Holland har oplevet stramninger i lovgivningen, blandt andet terrorlovgivningen, som er kommet ind i hjertekulen af en retfærdig rettergang, så jeg løber oftere ind i sager, hvor der kan være en risiko for at krænke menneskerettighedskonventionen,« siger han.