Når det gør ondt, kan det virke absurd at vente to år på at få behhandling. Derfor vælger mange smertepatienter, at blive behandlet på private klinikker. For patienten er alternativet velkomment, men den private behandling er fire gange så dyr som den offentlige, siger Jette Højsted, overlæge på Rigshospitalets smerteklinik. Her koster en færdigbehandlet patient 9000 kroner.

Der er i øjeblikket 112 ugers ventetid på Rigshospitalets tværfaglige smerteklinik. Ventetiden på de tre andre offentlige klinikker i Herlev og Odense er ligeledes ovet et år. Men efter at regeringen har udvidet ventetids-garantien til også at dække kroniske smerter, er private tværfaglige klinikker, hvor ventetiden blot er på få uger, skudt op.

»Vi henviser en fjerdedel af vores patienter til private smerteklinikker. Men det er vores erfaring, at behandlingen i privat regi er fire gange så dyr som på rigshospitalet,« fortæller Jette Højsted.

»Tåbeligt pengespild«

Det koster cirka 9.000 kroner at færdigbehandle en patient i den tværfaglige smerteklinik.

Jakob Kjellberg, seniorforskningsleder hos Dansk Sundheds Institut, giver Jette Højsted ret i, at pengene burde bruges klogere.

»På kort sigt er det selvfølgeligt tåbeligt, at man betaler mere i privat regi, end på et offentligt hospital. Isoleret set er det smartere, at give det offentlige system midler til selv at bringe ventetiderne ned. Udfordringen er så at sikre sig, at pengene bliver brugt til det.«

Hver femte har ondt

Selvom der for nyligt er sket en opnormering, er der simpelthen for ringe kapacitet på området, mener Jette Højsted.

»20 procent af befolkningen lider af smerter, og der er ikke noget som forsvinder af sig selv. En del af løsningen er, at åbne flere smertecentre, tilføre de eksisterende smertecentre flere ressurser, og samtidig uddanne flere læger. Smerter er desværre underprioriterede på lægeudannelsen,« siger Jette Højsted.

Livsvigtig hjælp

Hos nogle patienter bliver smerterne så slemme, at de overvejer selvmord. Det er Jette Højsteds erfaring, at de privatpraktiserende læger i nogen tilfælde er for forsigtige med at udskrive morfin-præperater til patienter med kroniske smerter, og samtidig har de ofte brug for psykologhjælp.

Tonie Plougmann på 71 er en kronisk smertepatient. Hendes liv ændrede sig drastisk, da hun var passager i en bil, som blev frontalt påkørt.

»Jeg kvæstede alt, hvad man kunne kvæste, og smerterne efter hospitalsopholdet var et helvede på jord. Mine nerver voksede aldrig sammen, så de skreg hele tiden af smerte til min hjerne.«

Først da hun kom på Rigshospitalets smerteklinik, mødte hun en læge, som hun føler tog hende alvorligt.

»Den hjælp jeg fik, ikke mindst fra psykologen, betød hele mit liv. Som kronisk smertepatient går smerterne aldrig helt væk. Det skal man lære at acceptere,« fortæller hun.