Fodboldspilleren Michael Krohn-Dehlis alvorlige knæskade betyder, at den 32-årige Sevilla-spiller tidligst bliver klar i december.
Danmarks landstræner, Åge Hareide, er trist til mode på spillerens vegne.
- Michael Krohn-Dehli stod over for en mulig Europa League-finale, og pludselig ændrer alt sig på et sekund.
- Det er meget trist, og jeg føler virkelig med Michael, som nu skal igennem et hårdt genoptræningsforløb, siger nordmanden til Dansk Boldspil-Unions (DBU) hjemmeside.
Michael Krohn-Dehli pådrog sig skaden torsdag aften i Sevillas første Europa League-semifinale mod Shakhtar Donetsk.
Skaden betyder også, at Sevilla-spilleren ikke kan spille med i Danmarks fire VM-kvalifikationskampe i efteråret.
- Det er selvfølgelig også ærgerligt for det danske landshold.
- Michael har igennem mange år været en profil på landsholdet, og jeg havde også håbet, at han var en del af samlingen i forbindelse med den kommende Kirin Cup, men det er ikke det vigtigste lige nu.
- Det vigtigste er, at Michael har fokus på den kommende genoptræning, siger Åge Hareide.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.