Tilhængerne af den alternative internet-browser, Firefox, behøver ikke vente
længere på at få den nyeste version af Firefox, der truer Microsofts
monopol-agtige status på markedet.
Allerede mandag aften blev Firefox 2.0 lagt ud på Mozillas hjemmeside - og
den kan gratis downloades
her...
Dermed kaster Mozilla sig ud i et nyt slag i browser-krigen med giganten
Microsoft, der lancerede sin seneste browser-version, Explorer 7.0, for få dage
siden.
Den seneste browser-analyse viser, at cirka 11 procent af verdens
internet-brugere foretrækker Firefox, men Microsoft sidder på mere end 85
procent. Men andelen af Firefox-brugere har været jævnt stigende, og den
udvikling ventes kun at blive stærkere, hvis Firefox 2.0 kan leve op til de høje
forventninger.