Ali (Nyhedsavisen 29. juni) og hans kurdiske forældre flygtede til Danmark fra Irak. Ali er vred over danskernes krigshandlinger i Irak og taler om frihedskæmpere versus terrorister. »Den ene mands terrorist er den anden mands frihedskæmper«, siger han til Nyhedsavisen.
Min far var frihedskæmper. Hans land blev besat, og han slog fra sig. Han var en helt. Alis forældre slog ikke fra sig, men de flygtede. Det kan deres børn være glade for.
Nu kritiserer deres søn, Ali , det land, de flygtede til, og som tog imod dem. Jeg er glad for, at min far ikke flygtede.