Han hælder ketchup ud over hendes sygeplejekjole, idet hun skal ud af døren. Aflyser hendes jobsamtale. Eller henter og bringer hende til arbejde hver dag, for at have kontrol med hende.
Sådan ser hverdagen ud for masser af de 28.000 kvinder, som lever i et fysisk eller psykisk voldeligt forhold.
Og ofte er arbejdspladsen kvindens eneste chance for at bryde ud af volden, fortæller videnskonsulent i Dannerhuset, Lotte Nystrup Lund.
- For mange voldsramte kvinder er arbejdspladsen den sidste sociale redningsplanke hun har. Arbejdspladsen kan spille en stor rolle for, at en kvinde for eksempel henvender sig til et krisecenter. Derfor er det allervigtigste, når man oplever en kollega, som man tror udsættes for vold, at man bryder tavsheden, fortæller hun.
For at gøre det lettere at tage fat på det tabuiserede emne, er Dannerhuset gået sammen med Landsorganisationen i Danmark (LO) om at lave en pjece, der giver gode råd til, hvordan man hjælper en voldsramt kollega.
Har mange sygedage
Grunden til, at LO er gået ind i sagen, er, at de voldsramte kvinder ofte fungerer skidt på jobbet, fortæller konsulent i LO, Jette Lykke.
- Det kan være, at manden ringer otte gange i timen på arbejdspladsen, og gør alt for at genere sin partner. Kvinden kan have svært ved at koncentrere sig og have mange sygedage. Det har konsekvenser for kollegerne og arbejdspladsen, fortæller hun.
Har man mistanke om, at ens kollega lever i et voldeligt forhold, er der hjælp at hente.
- Nogle tror, at den slags problemer hører til inden for hjemmets fire vægge. Men det allervigtigste er, at man siger, hvad man ser. Enten direkte til medarbejderen, til en leder, en tillidsrepræsentant eller en HR-medarbejder, fortæller Lotte Nystrup Lund.
Vær neutral
Taler man selv med den voldsramte, er det vigtigt ikke at fortolke eller fordømme.
- Siger man ’Nej, hvor behandler han dig dårligt’, støder man hende sandsynligvis bare fra sig. Man må være neutral og sige, at man er bekymret. Det kan være, at hun ikke kan rumme det lige på det tidspunkt, men det kan være, at hun kan om en uge, en måned eller et år. Eller at hun henvender sig et andet sted, for at få hjælp.
Omtrent 25 kvinder herhjemme mister hvert år livet som følge af vold.