Det svenske politi kan ikke matche Anders Eklunds dna med flere end de to piger, han allerede har myrdet. Det meddelte politiet tirsdag til Aftonbladet.
Den 42-årige lastbilchauffør myrdede for omkring 14 dage siden tiårige Engla og tilstod senere mordet på en anden svensk kvinde ved navn Pernilla Hellgren.
Det fik politiet til at mistænke Eklund for at have flere mord på samvittigheden. Det tyder nu på, at det dog ikke er tilfældet.
Danske efterforskere har også henvendt sig til deres kolleger hinsidan for at finde ud af, om Anders Eklund på nogen måde kan sættes i forbindelse med uopklarede kvindemord herhjemme.
MABL