Anonymiteten i en whistleblowerordning kan blive brugt til at chikanere kollegaer og systemet. Det kan føre til ubegrundede beskyldninger uden hold i virkeligheden.
Sådan lød advarslen fra blandt andre DJØF, da Københavns Kommune indførte en sladreordning for kommunens ansatte.
Men halvandet år efter er frygten gjort til skamme.
”Det har ikke været tilfældet (at der kom falske anmeldelser eller chikane, red.). Folk henvender sig af forståelige årsager," siger borgerrådgiver i København Johan Busse.
Lokal ombudsmand: Behov for ordning
En whistleblowerordning betyder, at de ansatte anonymt kan komme med oplysninger om ulovligheder, omsorgssvigt eller misbrug af økonomiske midler.
I løbet af halvandet år har whistleblower-ordningen i København modtaget 62 henvendelser.
Sagerne drejer sig alle om ulovligheder, omsorgssvigt og økonomisk misbrug. Én sag er endt med en politianmeldelse.
Borgerrådgiveren påpeger, at der er et behov for whistleblower-ordningen, fordi medarbejderne rent faktisk bruger den.
"Dernæst kan vi konstatere, at det, de henvender sig til ordningen om, er relevant. Med det mener jeg, at det enten viser sig, at der er foregået noget, der ikke skulle foregå. Eller at det i hvert fald er af forståelige grunde, at de henvender sig," siger Johan Busse.
Akademikere: Interessant!
Fagforeningen DJØF er med i det whistleblowerudvalg, der er nedsat af regeringen. Det skal se på spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowingordninger.
Formanden for DJØF's overenskomstforeningen, Lars Qvistgaard, var for et år siden stærkt kritisk over for kommunens sladreordning. Erfaringerne fra dens første levetid får imidlertid får nye toner frem.
"Vi kan kun anbefale, at man også får taget de erfaringerne ind fra København med i arbejdet," siger Lars Qvistgaard.
Spekulationer om hvorfor?
Lars Qvistgaard understreger, at han stadig er bekymret for retssikkerheden i whistleblowerordninger. Det gælder både for de ansatte, der kommer med anonyme anklager, og de personer, det handler om.
"Men jeg synes da, det er interessant, at der er det antal sager (62, red.). Man kan spekulere på, hvorfor de ikke kommer frem på anden vis. Det er noget af det, regeringens udvalg skal til bunds i," siger Lars Qvistgaard.