I jagten på reformmilliarder er Venstre kommet på kant med grundloven i sit udspil til en kontanthjælpsreform.
Det vurderer socialret-eksperter, der sammenligner med et lignende indgreb, som Venstres daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, gennemførte i 2002.
Dengang måtte Folketinget lave loven om igen med henvisning til grundloven, skriver Jyllands-Posten.
Kontanthjælpsmodtagere får i dag nedsat ydelse, hvis de har formue, eller ægtefællen tjener penge. Men er kontanthjælpsmodtageren ikke gift, men blot samlevende, sker der ingen modregning.
Venstre vil fjerne den forskel, så forsørgerpligten også gælder samlevende i en reform af kontanthjælpen, og det blev drøftet, mens Venstre endnu var med i finanslovforhandlingerne.
Regeringen er positiv, og ændringen kan spare staten for op mod 600 millioner kroner hvert år.
Men eksperterne slår alarm. Grundloven giver nemlig alle danskere ret til forsørgelse. Hvis ikke fra ægtefællen, så fra det offentlige.
- Forslaget vil efter min opfattelse være grundlovsstridende. Modtageren af kontanthjælp vil jo ikke få mulighed for at rette sit krav om forsørgelse mod den anden, hvis man er samlevende.
- Forslaget kan altså betyde, at nogle ikke får ret til hjælp, siger professor Kirsten Ketscher, der er ekspert i socialret ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
Hun bliver bakket op af lektor John Klausen fra Aalborg Universitet.
I 2002 sidestillede Folketinget på samme måde samlevende par med ægtefæller. Dengang drejede det sig om starthjælpen, men efter kritik trak Claus Hjort Frederiksen reglen tilbage og beklagede, at reglen var i strid med grundloven.