Selvom regeringen endnu ikke har præsenteret sit udspil til en skattereform, så har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) talt for, at topskatten skal lempes som del af aftalen.

Men regeringen bør tænke sig om, inden man præsenterer sit bud på, hvordan det skal ske. Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse.

Det er nemlig kun den rigeste elite, der får skattelettelser ud af at hæve procentsatsen for topskat.

Regeringen peger eller på, at ved at hæve grænsen for topskat vil håndværkere, lærere og andre med lønninger i omegnen af 400.000 kroner årligt.

Ifølge analysen kan regeringen vælge to måder at lette topskatten på:

Enten kan man sænke selve satsen for topskatten, eller man kan hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat

Topskattesatsen er på 15 procent, og den betales i dag af den indkomst, som overstiger 390.000 kroner.

Men alt efter, hvilken model regeringen vælger, er der stor forskel på, om reformen primært vil hjælpe de rigeste danskere, eller om indgrebet også får betydning for de mere almindelige lønmodtagere, der også betaler topskat.

I Berlingske kræver 16 ud af 17 Venstre-borgmestre, at deres partiformand Lars Løkke Rasmussen i de kommende forhandlinger skal gå målrettet efter at sænke topskatteprocenten.

- Topskattesatsen skal sænkes. Det må Venstres topledelse gerne melde åbent ud, så borgerne har noget at rette sig efter, siger borgmester i Egedal, Willy Eliasen, til Berlingske.

Opfordringerne fra baglandet preller dog af på Venstre-toppen, som først vil se regeringens samlede udspil til en skattereform, før man definerer partiets krav.

Men lytter regeringen til Venstres bagland, vil det kun være de seks procent rigeste danskere, der får en større gevinst ved at sænke selve satsen end ved at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, viser analysen fra AE.

For fire milliarder kroner kan et flertal enten hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 50.000 kroner eller sænke satsen med 3,5 procentpoint.

Mens antallet af topskattebetalere falder med 240.000 personer, hvis man hæver grænsen, så er antallet af topskattebetalere uændret, hvis man alene sænker satsen.

Blandt almindelige lønmodtagere er faldet i andelen, der betaler topskat, på omkring 50 procent, hvis man hæver grænsen 50.000 kroner, viser analysen fra AE.