Lars Weiss (S) hjerte slog et par slag hurtigere, da han under valgkampen åbnede endnu kuvert fra en anonym afsender.
”Der stod, at de danske Breivikker vil feste i gaden, når du hænger i lygtepælen,” husker Lars Weiss.
Den slags breve fik han ’en håndfuld’ af i de tre uger, hvor rød og blå blok kæmpede om magten. Det var ikke just godnatlæsning for den socialdemokratiske politiker.
”Selvfølgelig er det ubehageligt, at nogen skriver, at man skal se sig over skulderen, når man går ud,” siger Lars Weiss.
Avisen.dk har spurgt kandidaterne til folketingsvalget om deres oplevelser. Hver femte siger, at de har været udsat for chikane i varierende grad.
Værst første gang"Folk er ude på er at få opmærksomhed eller skræmme. Men hvis man lader sig skræmme, løber man deres ærinder," siger Lars Weiss.
Som engageret politiker i Hovedstaden har han ofte fået trusler. Chokket er størst første gang, fortæller han.
”Senere bliver det lettere at ryste af sig. Tre-fire gange har jeg fået tilsendt patroner med posten. Det er bestemt ikke rart,” siger Lars Weiss, der dog ikke modtog den slags post under valgkampen.
Anonyme sex-sms’erEn anden politiker, der fik en ubehagelig oplevelse med i rygsækken var 26-årige Marianne Bredal, der stillede op for Venstre i Holstebro-kredsen.
For hendes del bestod chikanen i anonyme sms-beskeder, der tikkede ind på forskellige tider af døgnet. Derudover fik hun beskeder på Facebook og i chatfora, hvor hun mødte vælgerne.
Marianne Bredal har ikke lyst til at gengive indholdet, men fortæller, at de var 'af en ubehagelig, seksuel karakter’. [pagebreak]
”De bryder nogle grænser, og det er ubehageligt, når de begynder at skrive meget private ting og kender ens adresse og telefonnummer. Nogle af dem er endda folk, man kender fra bybilledet,” siger Marianne Bredal.
Et vink med en vognstangDer skal mere end seksuelle sms’er til at skræmme hende væk fra politik.
Ikke desto mindre fik sms'erne hende til at spekulere over, hvad hun ’egentlig stiller sig til rådighed for’, når man bliver en offentlig personlighed.
”Man får et vink med en vognstand om, at grænsen til noget, der virkelig ville være grænseoverskridende, ikke er særligt langt væk,” siger Marianne Bredal.
Et knytnæveslagFor Susanne Damsgaard (DF) blev truslerne meget virkelige. En tidlig morgen, da hun uddelte kampagnemateriale, cyklede en mand tæt op til hende og slog hende med en knytnæve.
”Jeg synes, det er forfærdeligt. Vi har demokrati og ytringsfrihed i vores land, og jeg generer ikke nogen, der ikke stemmer på Dansk Folkeparti. Det er i den grad sørgeligt, hvad man som kandidat er nødt til at finde sig i,” siger Susanne Damsgaard.
Forud havde hun fået delvist ødelagt for og baghave i Søborg, hvor hun bor.
Politisk motiveret chikane”Først tænkte jeg, at det bare var drengestreger. Da det fortsatte tænkte jeg, at det var politisk motiveret chikane. Da jeg opdagede at nogen havde været ind i haven, var det virkelig grænseoverskridende,” siger Susanne Damsgaard.
Ligesom Lars Weiss og Marianne Bredal vil Susanne Damsgaard også være politisk aktiv i fremtiden, på trods af, at det ikke blev til en plads i Folketinget.
Hvad skulle der til, før du gav efter for chikane?”Mine børn og børnebørn. Hvis der kom noget der, ville jeg sige, at det var ikke det værd,” lyder svaret.