Det var et rent tilfælde at lægerne konstaterede nyrekræft hos den 63-årige chefpolitiinspektør, Per Larsen, skriver seoghoer.dk.
- Jeg havde nyresten, og i den forbindelse fandt man også en svulst, siger Per Larsen til seoghoer.dk.
Den fundne svulst var ondartet, men efter en vellykket operation, er mediedarlingen Per Larsen en lettet mand.
- Operationen gik som planlagt, og kræften er gudskelov væk igen, siger Per Larsen.
Han må fremover klare sig med en enkelt nyre og regner med at være tilbage på arbejde i midten af august.