Udkantsområderne har flere socialt belastede familier og andelen af anbragte børn og børn, der får forebyggende hjælp, er markant højere.

"Vi har set, at i yder- og landkommuner er der en større andel af anbragte børn og børn, der tilbydes forebyggende foranstaltninger end der er i de andre kommunetyper," siger seniorforsker ved SFI Mette Lautsen.

Undersøgelsen afdækker nemlig, at de udsatte børns familier ofte bevæger sig fra kommune til kommune i udkantsområderne.

"De flytter mere end familier generelt. Det mest generelle er, at de flytter fra en landkommune til en anden landkommune, eller fra en yderkomme til en anden yderkommune," fortæller Mette Lautsen.

De udsatte børnene i yderområderne lever også ofte med markant flere af de risikofaktorer, der stiller dem socialt dårligt. end de udsatte børn i byen.

"Der drejer sig om fem forhold. Mor lever ikke i kernefamilie, mor er enten førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager, mor har ikke nogen uddannelse udover folkeskolen, mor er kriminel eller bor under dårlige boligforhold," forklarer seniorforskeren.

De sidste 25 år har antallet af anbragte børn under 18 år ligget forholdsvist stabil på omkring 1 procent. Men andelen af børn, der får forskellige former for hjælp, mens de bor hjemme hos forældrene, er mere end fordoblet fra 1993-2007.

"Det kan være i form af en aflastningsfamilie, det kan være en kontaktperson, eller det kan være økonomisk støtte til at barnet kan komme på efterskole eller hjælp til praktikophold, " fortæller Mette Lautsen.