Nogle af dem ender på sofaen i en hash-tåge. Andre finder sig et job i et supermarked. Ikke siden 1993 har det set så skidt ud for unge, der afslutter 9. klasse i folkeskolen. Ud af cirka 70.000 9.-klasses-elever, der forlod folkeskolen i 2006, vil 23.000 – eller 20 procent – af dem aldrig få en ungdomsuddannelse.

Det skønner en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet.

Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet fra 2005-06.

Langt fra mål

Dermed ser regeringens mål om, at 95 procent af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, ud til at blive svært at indfri.

Det er en katastrofe, mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini.

»Det går den stik modsatte vej af, hvad det burde. I de syv år, regeringen har været ved magten, er det kun gået baglæns,« siger hun.

Christine Antorini vil efter sommerferien bede undervisningsminister Bertel Haarder (V) forklare, hvad han vil gøre for at vende udviklingen.

På trods af de nedslående tal er undervisningsministeren dog overbevist om, at kurven vil vende.

»Vi har iværksat en masse foranstaltninger. For eksempel mentorordninger, hvor lærere eller elever sender en sms eller kommer på besøg, hvis den unge udebliver fra skolen. Og det ved vi fra erfaringer virker,« siger Bertel Haarder (V).

Grunden til, at kurven alligevel er nedadgående, er ifølge ministeren, at den såkaldte velfærdsaftale, der skal få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, ikke var trådt i kraft i 2006.

Mangler støtte

Når de unge er færdige med folkeskolen, ender mange af dem i job i supermarkeder. Eller på produktionsskoler, hvor de får indblik i, hvordan det er at være for eksempel håndværker eller kontoruddannet. Det fortæller ungdomsuddannelsesvejleder Lisbeth Rasmussen fra Kirsbærhavens Skole i Valby. Hun holder snor i de unge, der ikke går i gang med en uddannelse efter folkeskolen.

»Desværre er der også nogle af dem, der helst vil sidde hjemme på sofaen og ryge hash, og som ikke vil hjælpes. Men det er langtfra størstedelen,« siger hun.

Mange af de unge har anden etnisk baggrund end dansk.

»Det er ofte familier, hvor der ikke er tradition for at uddanne sig. Derfor mangler den unge støtte fra forældrene, fordi de ikke forstår, hvad det vil sige at uddanne sig, og så dropper de ud eller kommer aldrig i gang,« forklarer Lisbeth Rasmussen. Andre kommer ikke i gang, fordi de har misbrugsproblemer eller dårligt selvværd.