Der skal endnu mere offentlighed om lægernes bijob. Det de tjener, skal vi kunne læse om på nettet.

Det mener sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

"For patienternes skyld er der brug for endnu mere åbenhed," slår DF'eren fast, og bakker dermed op om formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), der i går var ude med en lignende udmelding.

Lægemiddelstyrelsen har allerede lagt en liste med 1.600 læger ud på nettet. Her kan alle og enhver se, hvilken måde vores læge lige tjener lidt ekstra ti velbehag. Men der skal altså mere til, mener DF.

"Lige som så mange andre ting, så kan vi være i tvivl om, hvorfor læger gør som de gør. Gør de det for patientens interesse eller ud fra en økonomisk interesse. Og den tvivl skal altså komme patienten til gode," siger Blixt til Newspaq.

Men udmeldingen finder ikke opbakning i regeringen, hvor man frygter for, hvordan lægerne vil modtage kravet.

"Der er noget, der hedder privatlivets fred, og det gælder også for læger," siger formand for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V).

"Jeg har fuld tillid til, at styrelsen fanger de læger, der måtte have problemer med habiliteten," forklarer Rudiengaard med henvisning til de næsten 1.600 samarbejdsaftaler mellem industri og læger, som Lægemiddelstyrelsen har lagt ud på nettet.

Liselott Blixt understrger da også, at der skal være en bagatelgrænse for lægerne. De skal fortsat kunne holde foredrag eller kunne give et konsulenttimer, uden at skulle på det til offentligheden.

Samtidig vil DF skele til dommerne for at fastlægge en grænse for, hvornår en sideindtægt skal på nettet. Dommerne har nemlig allerede i dag pligt til at fortælle, hvad de tjener 'ude i byen'.