En lille pige blev tirsdag aften ramt af en bil på Nørrebrogade i København.
Det skriver Berlingske.dk.
En bil jagtede en anden på den ellers bilfri Nørrebrogade.
"Det var hasarderet kørsel," siger Københavns Politis centrale vagtleder, Michael Paulsen.
Pigen slap heldigt fra påkørslen og er udskrevet fra hospitalet.
Under biljagten hørte vidner skud, og en Opel Vectra blev senere fundet efterladt med en knust bagrude på Hothers Plads i nærheden.
"Men vi kan ikke umiddelbart se, at den knuste rude skyldes et projektil," siger Michael Paulsen.
Politiet har endnu ikke hørt om skudofre, og der er heller ingen anholdte efter biljagten.