»Jeg er chokeret over, at en redegørelse, der i udgangspunktet skal være rigtig, kan indeholde så mange fejl«.
Sådan siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (R), efter han har læst den fortrolige redegørelse, der skulle dokumentere, at politiet ikke begik fejl i efterforskningen, da den 14-årige Pernille Oldenborg Lind døde for snart to år siden. Redegørelsen fra Politiet kommer i flere tilfælde frem til noget andet, end det, der står i obduktionsrapporten og det embedslægen fandt frem til, da han foretog ligsyn.
Men overfor justitsministeren holder politiet fast i, at der hverken var fejl eller mangler i efterforskningen, og at Pernille ikke var udsat for en forbrydelse:
»Havde der været den mindste mistanke om, at der lå en forbrydelse bag en 14-årig piges død, så kan jeg forsikre, at politiet ville være de første til at reagere«. står der i redegørelsen.
Minister i samråd
Men det beroliger ikke den radikale retsordfører, der vil bede justitsministeren om at svare på unøjagtighederne.
Retsudvalgets formand, Peter Skaarup (DF), er også utilfreds med redegørelsen.
»Vi bad om en redegørelse, fordi vi følte, der var noget, der ikke stemte. Hvis der er fejl i den rapport, vi har fået, så må vi bede om en ny,« siger formanden.
Overblik over Pernille-sagen
Pernille Oldenborg Lind blev kun 14 år gammel.
Hun blev fundet i sit hjem sankthansaften den 23. juni 2006.
Hun sad overskrævs på et gelænder med et lagen om halsen.
Politiet sagde straks, at hun havde gjort det selv.
Hendes forældre har hele tiden holdt fast i, at der er sket en forbrydelse.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.