- Helt ude i hampen.

Sundhedsøkonom Jacob Kjellberg på Dansk Sygehusinstitut er dybt forundret over, at landets sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedspolitikerne efter al sandsynlighed på et møde onsdag giver håndslag på at bruge 40 millioner kroner årligt på en såkaldt NAT-screening af blod.

Metoden vil mindske risikoen for at blive hiv-smittet af donorblod, som det skete i maj for to patienter på Rigshospitalet.

Men ifølge sundhedsøkonom Jacob Kjellberg halverer NAT-screeninger blot risikoen fra to til én patient på ti år. Dermed vil det koste samfundet 400 millioner kroner, hvis én patient skal undgå hiv-smittet blod.

- Intet sted i sundhedsvæsenet vil man bruge så mange penge så ringe. Problemet er jo, at man aldrig kan fjerne risikoen for smittet donorblod 100 procent. Der vil altid være en risiko, når man arbejder med sundhed og behandling. Altid. Derfor burde man opveje prisen med behandlingseffekten. Og det her er helt eksorbitant dyrt, siger han.

De fleste EU-lande undtagen Danmark benytter NAT-screeninger. Men i Norge, der ikke er med i EU, har de aldrig brugt NAT-screening for hiv.

Tidligere på året droppede nordmændene også at teste donorblod for smitsom leverbetændelse, Hepatitis C.

- Vi har valgt NAT-screeningerne fra, fordi vi i løbet af syv år kun fandt én smittet enhed i forhold til andre metoder. Og vi har aldrig drøftet, om det skulle bruges på hiv. Simpelthen fordi, det sker så sjældent. Og man kan aldrig få en risiko på nul, siger Hans Erik Heier, ledende overlæge på Norges største blodbank på Ullevål Universitetssykehus i Oslo.

I Norge er det ikke politikerne, der bestemmer, om en så dyr metode skal bruges på noget så ømtåleligt som donorblod, men derimod Social- og helsedepartement; den norske pendant til Sundhedsstyrelsen.

I over ti år er ikke én nordmand smittet med hiv-inficeret donorblod.