Tjener du over 336.000 kroner om året før skat?

Så er du formentlig en af de 300.000 danskere, der fra nytår bliver ramt af de nye regler for pensionsopsparing.

Når propperne springer på lørdag, halveres fradragsloftet over ratepensioner fra 100.000 kroner til 50.000 kroner. Det betyder, at det ikke længere kun er danskere med høje cifre på lønchecken, der skal tage stilling til, hvordan de får mest muligt ud af pensionskronerne.

Fra opsparing til lotteri

De nye regler betyder, at milliarder af pensionskroner bliver flyttet over i de såkaldte 'livrente-ordninger'. Til forskel fra en ratepension, der udbetales med et fast beløb over en årrække på 10, 15 eller 20 år, udbetales livrenten med et fast årligt beløb, så længe man lever.

Det vil sige, at dem, der dør tidligt, i princippet betaler den længere alderdom for dem, der lever længe.

PFA Pension har lavet et regneeksempel for Avisen.dk, der illustrerer forskellen på på de forskellige pensionsformer.

NYHEDER

Læs også:

Nye pensionsregler! Hvad snakker du om?

Bliv 89 år eller mere

Eksemplet viser, at livrenteordningen betaler sig bedst, hvis man kan holde skruen i vandet, til man er 89 år eller mere.

Når man 100 lys i lagkagen, kan man få næsten fem en halv million kroner ud af sin livrenteordning. Det er 1,8 million kroner mere end en 20-årig ratepension - baseret på den samme opsparing.

Cheføkonom i PFA Carsten Holdum understreger, at alle pensionsopsparere - uanset ordning, i gennemsnit får nøjagtig deres egne penge tilbage.

"Der findes altså ingen måder at snyde systemet på," siger han.

Ifølge Carsten Holdum lever gennemsnitspensionisten i dag 20 år efter pensionsalderen. Og regneeksemplet viser, at en ratepension giver et lidt bedre udbytte, hvis man lever op til 20 år efter pensionen.

"Hvis man altså dør efter netop 20 år, vil en ratepension være en tand bedre. Og det er jo samtidig dilemmaet, for efter 20 år har man med en rate ikke en krone på lommen, hvorimod livrente giver udbetaling resten af livet," forklarer Carsten Holdum.

Vi stoler ikke på livrente

Mange pensionskunder nærer en vis skepsis over for livrenteordninger, fordi de er usikre på, om pensionskronerne havner i lommerne hos andre, der lever længere end dem selv.

"Der er stadig udbredt modvilje mod livrente, især blandt yngre – det er jo en meget religiøs diskussion, om man tør satse på det ene eller det andet," siger Carsten Holdum.

I dag er de fleste livrenteordninger dog udstyret med en garantiperiode, der sikrer, at resterende opsparing udbetales til arvinger, hvis man dør inden for 15 år efter pensionen.

Når fradragsloftet halveres efter nytår, vil de fleste rate- pensionsordninger automatisk overgå til en kombination af rate og livrente, så al indbetaling over fradragsloftet bliver overført til livrente.

Men såvel pensionsselskaber som økonomiske eksperter opfordrer til, at pensionskunder benytter anledningen til at granske pensionsordningen.

Unge skal tidligt i gang

Ifølge privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg betyder de nye regler, at flere unge skal spare op til pension.

"Fradragsloftet betyder, at du ikke har samme mulighed for at spare mere op i år, hvor du tjener godt. De nye regler kræver tidligere og større fokus på pension, det er for sent at starte i en sen alder," siger han.

Pensionsselskaberne anbefaler, at man sparer op som en kombination af rate og livrente. Ifølge Kim Valentin kan rigtig mange pensionskunder dog med fordel bruge beløbet over fradragsloftet på privat opsparing frem for livrente.

"Betaler du topskat, bør du meget stærkt overveje at spare op andre steder. Selv for en del af dem, der betaler bundskat, kan det bedre betale sig at oprette en kapitalpension frem for en livrenteordning," siger han.