I 1924 var biltrafikken blevet så omfattende, at man vedtog at bygge en bro over Lillebælt.
Men så tog krisen til, og samme venstreregering lagde den i mølposen, fordi der ikke var penge til det.
I 1929 tiltrådte Staunings regering, der fandt broplanerne frem igen, inspireret af nye økonomiske teorier om at sænke arbejdsløsheden ved hjælp af byggeprojekter.
Lillebæltsbroen stod færdig i 1935.