Sidste sommer svævede X Factor-stjernen Kristoffer Lundholm rundt på en lyserød sky med sommerfugle i maven.
Under X Factor, hvor han havde Simon Kvamm som mentor og scorede seerstemmer nok til at optræde i fire live-shows, faldt han for influenceren Sophia Brown, som havde set ham på skærmen og skrevet til ham på instagram.
I maj 2023 blev de kærester, måneden efter stod de frem som par og i august fik de fælles adresse. Men nu er alting ikke så lyserødt længere.
De to danner ikke længere par. Det bekræfter Kristoffer Lundholm overfor SE og HØR.
- Den er god nok, vi er ikke sammen mere, siger Kristoffer til ugebladet.
Han har ikke lyst til at uddybe mere omkring bruddet.