Får mænd og kvinder samme løn for samme arbejde?
Det skal de kønsopdelte lønstatistikker give svar på. Der er bare ét problem. Højst en tredjedel af de virksomheder, der i følge loven er forpligtiget til at lave kønsopdelte lønstatistikker, gør det. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Seniorforsker Mona Larsen, der står bag undersøgelsen, peger på, at mange virksomheder slet ikke ved, at de er omfattet af loven.
"Samtidig mener ledelse og medarbejdere på nogle virksomheder, at ligelønsproblematikken ikke er særlig interessant. Hvorfor skal man tage noget op, der ikke løser et relevant problem?," siger hun.
Folketinget vedtog i 2006, at virksomheder af en vis størrelse hvert år enten skal lave en kønsopdelt lønstatistik eller udarbejde en redegørelse om ligeløn.
Formålet er at skabe synlighed om mænds og kvinders aflønning på de enkelte virksomheder og dermed styrke ligelønsarbejdet.
Den dialog går tabt, hvis virksomhederne ikke laver kønsopdelte statistikker, påpeger Mona Larsen, der mener, at virksomheder skal have at vide, at loven skal overholdes.
"Det kunne hjælpe, hvis man gjorde virksomhederne opmærksomme på, at loven eksisterer, og at de er omfattet af den," siger Mona Larsen.
Mænd tjener i øjeblikket godt 18 procent mere end kvinder.
En del af forskellen skyldes dog det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mænd arbejder med teknik i det private, mens kvinder får en lavere løn for omsorgs- og kontorarbejde i det offentlige.
Som loven er i dag, skal virksomheder med mindst 35 medarbejdere, og hvor mindst ti af hvert køn arbejder inden for samme stilling, lave en kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse.
Knap 2.500 virksomheder er omfattet af loven.