Flere virksomheder bekæmper mobning - men der er stadig "lang vej igen"
På de danske arbejdspladser er man i højere grad blevet opmærksom på at bekæmpe mobning end tidligere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (modelfoto)
På de danske arbejdspladser er man blevet mere bevidste om at gøre noget ved mobning af ansatte. Det gælder både forebyggelse og indsatser, hvis mobning allerede forekommer. Men niveauet er slet ikke godt nok endnu, mener formand for antimobbe-forening.

Flere arbejdspladser end tidligere ønsker at kunne bekæmpe mobning. Det viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Rapporten viser, at der i 2017 på danske arbejdspladser i højere grad blev indført konkrete tiltag, der skal forebygge mobning eller håndtere det, hvis det skulle komme så vidt.

Det er positivt, at flere virksomheder melder sig ind i kampen mod mobning på arbejdspladsen, mener ledende psykolog ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, Karen Brask.

Hun hæfter sig dog ved, at virksomhederne i gennemsnit kun i ringe grad eller i nogen grad har indført konkrete tiltag mod mobning.

- Her må vi gå ud fra, at virksomhederne har oplevet mobning som et problem, men at de har haft svært ved at håndtere det. Selvfølgelig kunne vi alle ønske, at der 'i høj grad' var konkrete indsatser omkring mobning, men det er et langt sejt træk, siger Karen Brask til Avisen.dk.

Den største stigning er sket på de små virksomheder, mens der er sket en mindre stigning hos de mellemstore og store virksomheder.

Godt, men ikke godt nok 

Hos Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak er man fint tilfreds med, at kurven er opadgående.

- Det glæder mig, at der er en stigende tendens til at interessere sig for det og gøre en indsats på området. Men det her er en lang proces, så alle gode kræfter, der går forrest, kan jeg kun støtte op om, siger formand Gitte Strandgaard til Avisen.dk.

Men ifølge Gitte Strandgaard er vi slet ikke i mål, og der er stadigvæk 'lang vej igen'. Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak får op mod tre henvendelser hver uge fra personer, der oplever store problemer på arbejdspladsen med relation til det psykiske arbejdsmiljø.

- Vi kunne godt savne mere politisk fokus. På arbejdspladserne skal denne her stigning bare fortsætte. Dem, der kommer til skade på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, kommer både psykisk og fysisk til skade. Virksomhederne mister kompetente medarbejdere på det, samtidig med at samfundet har store udgifter forbundet med det, siger hun.

Også Karen Brask mener, at der skal politisk handling til, før vi kommer til at se en markant fremgang i virksomheders indsats over for mobning.

- Tager vi igen undersøgelsens resultater må vi sige, at vejen til at forebygge og håndtere mobning går gennem politik og retningslinjer for området. Så længe disse faktorer ikke er på plads i virksomheden vil forebyggelse og håndtering ske individuelt, siger Karen Brask.

Chefen skal gribe ind

Ifølge både Karen Brask og Gitte Strandgaard er forebyggelse af mobning på arbejdspladsen lige så vigtig som håndteringen af det, når det opstår. Mobning har nemlig rigtig alvorlige konsekvenser for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundsøkonomien.

- Forskning viser, at mobning kan ødelægge menneskers selvtillid og tro på egne evner. Det kan medføre social isolation, fordi man er bange for at blive udsat for mobning.

- De undersøgelser, der er lavet om mobningens konsekvenser, viser, at ofrene har en øget tendens til depression, og at kontakten til andre mennesker bliver et problem, da den sociale kompetence er ødelagt, siger Karen Brask.

Derudover påpeger hun, at det i første omgang er cheferne, der skal gribe ind, hvis der foregår mobning på arbejdspladsen. Samtidig skal kollegaer til den mobberamte også holde øje med, om der foregår noget på arbejdspladsen, som ikke er i orden.

- Jo mindre tabubelagt, mobning bliver, jo nemmere bliver det at ændre, siger Karen Brask.