Tidligt torsdag morgen blev en købmand i Vestervig i Thy overfaldet.
Købmanden, som er indehaver af Min Købmand på Klostergade, var ved 06-tiden ved at gøre klar til åbne butikken, da han blev overfaldet af to mænd. Mændene bagbandt købmanden og forsvandt med butikkens byttepenge.
Det skriver flere nordjyske medier.
Det er ikke første gang, at købmanden er udsat for røveri. Ifølge Nordjyske blev købmanden for godt tre år siden også overfaldet. Kort efter blev to mænd anholdt og sigtet for overfald og røveri.