Zoologisk Have i København har i flere år arbejdet i Baluran National Park på Java sammen med Indonesiens miljø- og skovministerium.
Det er nu lykkedes at genudsætte Java vortesvin for første gang, siden de blev udryddet i parken i 1980'erne.
Det skriver ZOO i en pressemeddelelse.
I 2017 begyndte ZOO et større genudsætningsprogram med finansiel støtte fra fonden Fondation Segré til at opføre et stort avls- og genudsætningsanlæg kaldet en "boma" inde i Baluran nationalpark.
- Det var seks års dedikeret indsats og samarbejde med myndighederne og mange lokale samarbejdspartnere, der kulminerede, da vi kunne se 11 af de karismatiske grise forsvinde ind i krattet, siger projektleder fra ZOO, Carl Træholt.
Java-vortesvinet findes kun på øen Java.
Det er lidt mindre end et europæisk vildsvin og lever i tropiske skove og randzonerne til de berømte savanner, der især findes i Østjava. Det var tidligere udbredt over hele Java, men forsvandt bl.a. fra Baluran i starten 1980erne pga. krybskytteri.
Allerede i 1996 blev den listet som truet på IUCNs globale rødliste og er i dag tæt på at forsvinde helt fra naturen.
Man er fra ZOOs side bekymret for at,krybskytter skulle finde på at jage de udsatte vortesvin med rifler eller fælder.
I avlscenteret er der stadig ti grise som backup som avlsdyr, så flere grupper af vortesvin kan blive genudsat i fremtiden. Derudover følger man flokken tæt.
Ét af de genudsatte dyr - en dominerende orne, har således fået sat en GPS/satellitsender på, og ZOOs team kan dermed konstant følge hele hans gruppe.
Metoden, der bruges i forhold til udsætningen, kaldes for en "soft-release", hvilket bl.a. vil sige, at teamet i en periode fodrer dyrene i området, således de selv har tid til at lære at finde nok mad i naturen.
- Vi forventer, at nogle af individerne muligvis ender som naturligt bytte for nogle af parkens mange leoparder og dholer (asiatiske vildhunde), men indtil videre er vi glade for at kunne meddele at alle individer stadig har det godt til trods for de naturlige farer, de nu er udsat for, lyder det fra Carl Træholt.