Abefostrene nåede aldrig at se dagens lys, men blev taget ud af abemorens livmoder et par måneder, før de skulle fødes. Men hvis de havde åbnet øjnene, havde de måske følt sig sært beslægtet med den forsker, der i 2001 skabte dem i et laboratorium i USA.

For deres hjerne var delvist menneskelig.

Ikke menneske, ikke dyr

I går offentliggjorde Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd redegørelsen ’Mand eller Mus’. For forskerne skaber i stigende grad blandinger mellem mennesker og dyr for at kunne udvikle nye behandlingsmetoder til millioner af patienter verden over, som lider af for eksempel Parkinsons, Alzheimers sygdom og sukkersyge.

Men den nuværende lovgivning tager slet ikke højde for, at grænserne mellem menneske og dyr bliver brudt.

Derfor opfordrede de to råd i går blandt andet Folketingets Sundhedsudvalg, Udvalget for Videnskab og -teknologi og Udvalget vedrørende Det Etiske Råd til at se at få styr på lovgivningen for, hvad forskerne må.

»Vi skal sætte grænser, så vi aldrig risikerer at støde ind i et individ, der er halvt menneske, halvt får. Eller skal tage stilling til eller være i tvivl om et levende individ skal have et CPR-nummer og have menneskerettigheder, eller om det skal beskyttes under dyreværnsloven,« siger formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe.

Flere etiske spørgsmål

Karen Klint (S), medlem af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd, er taknemmelig for redegørelsens anbefalinger.

»Vi har god tid til at tænke os om, sagde rådet, så vi skal ikke ud og lave forhastet lovgivning. Men det er dejligt, at vi har et etisk råd, der siger til i så god tid og påpeger, at man i forskningsverden er nået videre.«

Hun peger på, at der også stadig er mange etiske spørgsmål, der ikke er blevet stillet i den nye redegørelse.

»Måske skal vi se på en slags mærkningsordning for, om man modtager behandling med væv eller blod, der har involveret dyr. Mange stærkt religiøse mennesker ønsker måske ikke at modtage stamceller, der er groet i dyreæg, eller transplantation af hjerteklapper fra svin for eksempel,« siger hun.

Hun vil nu i samråd med de andre udvalg se på, om der skal laves en større høring, så der bliver åbnet for en bredere, demokratisk debat.

»Det er vigtigt med et tidsrum, hvor vi ser på risici og muligheder,« siger Karen Klint.