Når mor eller far til et anbragt barn har klaget over kommunens afgørelse om, hvor meget de må se deres barn, har der i starten af året været ventetid på et år og to måneder, før nogen rørte ved sagen.
Det viser en opgørelse fra 17. januar over ventetider i Det Sociale Nævn i Hovedstaden, hvor borgerne oplever de længste ventetider.
I mellemtiden kan barnet så spekulere på, om det eksempelvis skal se mere til en dårlig mor eller mindre til en omsorgsfuld plejefamilie. Sådan lyder reaktionen fra børnenes organisationer.
”Det er meget problematisk, fordi det holder barnet i en venteposition i rigtig lang tid,” siger Ingrid Hartelius Dall, juridisk konsulent i Børns Vilkår.
Samværssager under serviceloven, som der er tale om, er sager med anbragte børn.
Selv når kommunens afgørelse er 100 procent i orden, er de lange ventetider skadelige for i forvejen udsatte børn, lyder det.
”De fleste anbragte børn er sårbare børn og har svært ved denne uafklarethed. Nogle af dem har måske slet ikke et ønske om at se forældrene mere, men tør bare ikke give udtryk for dette til forældrene direkte,” siger hun.
Red Barnet: Dybt bekymrende
I Red barnet deler man den holdning.
"Det er dybt bekymrende, at der er så lange ventetider, når det handler om børn. Det har stor betydning, at man træffer en hurtig afgørelse for børnenes skyld,” siger Gitte Jakobsen, der rådgiver i at beskytte børn.
”Børn får ondt i maven af ikke at kende svaret. Det er nogle store ting i deres liv,” siger hun.
Det vil være spørgsmål om anbragte børns samvær med deres biologiske forældre og netværk – eksempelvis søskende, bedsteforældre, venner med flere.
Årsagen til de lange ventetider skyldes i høj grad besparelser, der har gjort det nødvendigt at fyre syv medarbejdere i Det Sociale Nævn Hovedstaden i 2011 - svarende til hver fjerde medarbejder.
I Børns Vilkår påpeger Ingrid Hartelius Dall, at alle parter - forældre som barn - har bedste af at vide, hvor de står i disse sager:
”Det er meget, meget få sager, hvor det vil have en gavnlig effekt at sætte en forælder på venteposition i så lang tid. Så længe man har en klagesag, er man stadig i et limbo, hvor man håber, at sagen kan falde ud på en anden måde, end den har gjort."
Minister: Ventetider er dybt frustrerende
Regeringen indgik i november en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om en omfattende omstrukturering af statsforvaltningen for at nedbringe ventetiderne.
Før den er på plads, kan man ikke forvente de store kvantespring i ventetiderne, forklarer økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager, der er politisk ansvarlig for statsforvaltningerne.
”Målet er, at folk får en afgørelse så hurtigt som muligt. Uanset om man er barn eller voksen er det dybt frustrerende, at der er den ventetid, når man sådan set gerne ville have ændret en afgørelse," siger hun.
Er det rimeligt at et barn skal vente et år og to måneder før sagen om samvær bliver sagsbehandlet?
”Jeg forstår fuldstændig kritikken. Der er bare det ved det, at der faktisk er truffet en afgørelse (af kommunerne, red.) i de her sager. Kommunernes har jo en helt anderledes og indgående kendskab til en familie, end Det Sociale Nævn har," siger Margrethe Vestager.
Hun understreger, at nævnet stadfæster kommunernes afgørelser i hovedparten af sagerne.
”Det skyldes netop, at kommunen har det indgående kendskab til sagen og familie."
Ventetid på et år og to måneder, før en sag overhovedet behandles. Er det godt nok?
"Jeg forsøger ikke at ændre på det faktum, at der - når vi overgår til det nye system - også sker en vurdering af, hvordan vi kan gøre det her bedre. Men det må være anerkendelsesværdigt i debatten, at der faktisk er truffet en afgørelse, som kan skabe den nødvendige ro, hvis den ikke ankes," siger Margrethe Vestager og tilføjer:
"Men vi kan ikke i noget offentlige system fratage borgeren sin ret til at klage. Derfor påhviler der også et ansvar hos dem, der klager. De må spørge sig: Er det det, jeg vil velvidende, at det er kommunen, der har de store kendskab til sagerne."