Penge for tabt arbejdsfortjeneste, mens mor passer sit syge barn. Støtte til et autistisk barn, der ikke kan klare sig socialt, eller indretning af boligen, så eksempelvis en rullestol kan køre ind i arbejdsværelset.
Vejen gennem det danske klagesystem er mange gange så lang, at de behov, der i første omgang startede en klagesag, kan være enten uaktuelle eller alt for sent opfyldte, når der endelig træffes en afgørelse i Det Sociale Nævn.
For mange kan det vare helt op til 15 måneder, før sagen overhovedet tages op, viser indsigter i ventetiderne ifølge Avisen.dk.
”Det er ikke i orden. Det kan dreje sig om mange penge, som folk står og mangler akut. Eller det kan handle om boligombygning til handicappede, hvor folk ikke kan bruge deres bolig i flere år,” siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.
I Børn Vilkår peger man på samme problemstilling. Det rammer både voksne og børn, siger Ingrid Hartelius Dall, juridisk konsulent i Børns Vilkår:
”Problemet ved rigtig mange af de sager er, at når der endelig kommer en afgørelse fra nævnet – uanset om den er positiv eller negativ – så vil løbet være kørt. Så vil problemet blevet uaktuel."
”Så vil den støttefunktion, særlig kørestol eller behandling, som barnet (eller den voksne, red.) havde behov for, ikke længere være aktuelt, fordi barnet vil være videre,” siger Ingrid Hartelius Dall.
Hjælpen kom for sent til Ditte
Det Sociale Nævn er det sted, hvor borgere kan klage, hvis de er uenige med kommunens afgørelse i sager om eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter i forbindelse med handicap og støtte til børn med særlige behov.
I Hovedstaden var på disse områder en liggetid på ét år og tre måneders. Det viser en opgørelse fra 17. januar. Liggetiden er den tid, en sag venter på overhovedet at blive taget op.
44-årige Ditte Petersen er en af de personer, der har mødte ventetiderne i klagesystemet. Hendes vej gennem klagesystemet endte med at tage et år og ni måneder.
Det Sociale Nævn gav hende i sidste ende ret, men det var længe tid efter, at behovet for økonomisk hjælp til at passe hendes syge søn, var opstået og forsvundet igen.
Der er tale om et beløb på 48.000 kroner for tabt arbejdsfortjeneste – penge som Ditte måtte fremskaffe.
”Vi var så heldige at kunne låne, dengang Villads var meget syg. Det er jo ikke alle, der har den mulighed. Hvad gør man så?,” siger Ditte Petersen, der stadig ikke ved om kommunen vil accepterer nævnets afgørelse.
Statsforvaltningen: Vi måtte fyre hver fjerde
”Vi har aldrig oplevet så lange sagsbehandlingstider før," siger Niels Preisler, direktør for Statsforvaltningen Hovedstaden.
Ifølge ham er der tre grunde til ventetiderne: Dels har man ganske enkelt oplevet en meget stor stigning i antallet af sager, hvor borgere klager over kommunens afgørelse.
Dels har Det Sociale Nævn i Hovedstaden overtaget sager fra andre statsforvaltninger på et tidspunkt, hvor ventetiden var lav.
Den væsentligste årsag er imidlertid, at syv medarbejdere blev afskediget i 2011.
”Det svarer til cirka en fjerdedel af medarbejderne, hvilket er ganske voldsomt,” siger Niels Preisler.
Han forklarer, af afskedigelserne var nødvendige på grund af den økonomiske ramme, som Statsforvaltningen Hovedstaden blev tildelt.
Organisation: Voldsomme konsekvenser
I 2011 omgjorde Det Sociale Nævn 28 procent af de kommunale afgørelser, som borgere klagede over.
Med det i baghovedet er der behov for en særlig indsats rettet mod at sikre en højere kvalitet i kommunernes sagsbehandling, mener Stig Langvad.
”Der er behov for at kommunerne i første omgang træffer bedre afgørelser så borgerne ikke behøver at klage,” siger Stig Langvad og fortsætter:
”Kommunerne sparer jo penge, fordi man ikke kan give en badestol eller en boligombygning eller en støttefunktion med tilbagevirkende kraft."