Ledere, akademikere og økonomer får absolut mest ud af regeringens skatteudspil, mens hk'eren, sosu-asisstenten og maskinarbejderne må nøjes med mindre gevinster. Både i kroner og øre og relativt i procent.
Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der ud fra gennemsnitslønnen hos medlemmer fra a-kasserne har regnet på, hvor meget de forskellige faggrupper vil få ud af regeringens skatteudspil.
Hvor HK’eren kan se frem til 6.000 kroner ekstra årligt, hvilket svarer til 2,2 procent af deres indkomst, kan ledere se frem til det dobbelte, altså 12.000 kroner ekstra. Det svarer til 3,2 procent af deres årlige indkomst.
- Det viser overraskende tydeligt, at gevinsten ved skatteudspillet stiger i takt med indkomsten, og det er både i kroner og øre og i procent, siger Jonas Schytz Juul, analysechef ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
V: Ulighed får folk på arbejde
Ifølge den liberale tænketank Cepos er skatteudspillet det mest ulighedsskabende siden 2001.
Men det er det, der skal til for, at danskerne har lyst til at arbejde mere, lyder forklaringen.
- Der skal være en ulighed, for det giver et incitament til at gå på arbejde, og det er det, vi fokuserer på i skatteudspillet, siger skatteordfører for Venstre Louise Schack Elholm.
Hun understreger, at forslaget indeholder store skattelettelser i bunden, hvor det nye jobfradrag målrettet personer med lavere indkomster skal øge lysten til at tage et arbejde i stedet for at gå hjemme på overførselsindkomst.
- Vi har sænket skatten meget i bunden, men når man laver så store skattelettelser, er det utroligt svært at undgå, at dem, der tjener mest og betaler mest i skat, også får mere ud af skattelettelserne, siger Louise Schack Elholm.
Den forklaring køber analysechef Jonas Schytz Juul ikke.
- Man kan jo bare lade være med at fjerne beskæftigelsesloftet, hvis man vil undgå skattelettelser til de rigeste. Det er rigtigt, at de har et jobfradrag målrettet personer med lavtlønnede job, men afskaffelsen af loftet på beskæftigelsesfradraget er det samme som topskattelettelser, siger Jonas Schytz Juul.
Han bider samtidigt mærke i, at skattelettetelserne blandt andet bliver finansieret af kontanthjælpsloftet.
- Vores beregning er lavet over skattelettelserne, men noget skal finansiere det, og der kommer nogle af pengene fra kontanthjælpsloftet. Derfor regner vi med, at det er et tab for kontanthjælpsmodtageren, der er med til at betale gaverne til direktøren.
200.000 kr. mere til de rigeste
Helt konkret står de rigeste danskere til en skattelettelse på 4,2 procent, mens danskere i de lavere lønklasser må tage sig til takke med en skattelettelse på 2,2 procent.
I kroner og øre betyder det, at den rigeste procent af befolkningen får en skattelettelse på 51.000 kroner i gennemsnit, og sosu-assistenten kan se frem til 4.500 kroner ekstra årligt.
Er man derimod en del af de 1.000 rigeste personer i Danmark, kan man glæde sig til en skattelettelse på 206.000 kroner gennemsnitligt.
Regeringens skatteudspil indeholder blandt andet et pensionsfradrag, en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, et nyt jobfradrag målrettet lavere indkomster og en afskaffelse af skatten på brug af fri telefon.