Værsgo, her er en pengegave! Sådan lød det tirsdag fra regeringen til kassemedarbejderne i landets supermarkeder. Faggruppen vil få relativt mest ud af det nye skatteudspil, ifølge Løkke og Co.
Men udmeldingen får en lunken modtagelse af 25-årige Julie Andersen, der sidder bag kassen i Fakta ved Islands Brygge i København. Hendes faggruppe hører under fagforeningen HK Handel, der dækker lønmodtagere, der arbejder i butik, på kontor eller lager.
Julie Andersen, der er deltidsansat, trækker på skulderen over, at en enlig HK'er på laveste sats i HK's overenskomst for butik kan spare 5.000 kroner i skat årligt, som følge af regeringens forslag.
- Det beløb vil jeg jo ikke kunne mærke på månedlig basis, så egentlig vil det nok ikke rigtig betyde så meget. Det vil ikke betyde det helt store, siger Julie Andersen til Avisen.dk.
Velfærd frem for skattelettelser
Med en årsløn på 215.000 kroner kan en butiksansat få en gevinst på 7,1 procent. Og det er den gevinst, der svarer til, at man får et øget årligt rådighedsbeløb på omkring 5.000 kroner.
Pengene burde dog gå til noget helt andet, mener Julie Andersen, der ved siden af sit job i Fakta studerer offentlig administration.
- Jeg ville hellere have, at de blev brugt på uddannelse. Jeg bliver selv fanget af noget uddannelsesloft, så jeg ville langt hellere, at pengene blev brugt på uddannelse end skattelettelser. I det hele taget ville jeg meget hellere have haft, at pengene blev brugt på velfærd, forklarer hun.
Vil ikke opdage gevinst
Men der er ingen modsætning mellem skattelettelser og velfærd, understregede skatteminister Karsten Lauritzen (V), da skatteudspillet blev præsenteret ved et pressemøde tirsdag formiddag.
Ifølge skatteministeren kan en butiksansat, der får 5.000 kroner i skattelettelser, bruge pengene som privat velfærd.
Julie Andersen kan dog ikke se, hvordan de ekstra penge vil booste hendes bankkonto væsentligt. Og hun tænker sig godt om, når hun bliver spurgt, hvad hun vil bruge de ekstra penge på.
- Det ved jeg næsten ikke engang. Jeg ville nok ikke engang rigtig opdage det. Jeg tror ikke, jeg ville have noget specielt at bruge dem på, siger hun.
Næsten ingen får de 5.000 kr.
I HK har man ingen tal på, hvor mange butiksansatte i Danmark, der er dækket af HK’s overenskomster. Det hænger sammen med, at man ikke nødvendigvis er medlem af HK, selv om man arbejder på en HK-overenskomst.
Men reelt set er der meget få kassedamer, der udelukkende får mindsteløn. Det påpeger Kim Jensen, der er faglig chef i HK Handel.
Ligesom Julie Andersen får langt de fleste nemlig tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde oven i lønnen. Julie Andersen får derudover et tillæg for anciennitet, fordi hun har været ansat i butikken, siden hun var 16 år. Og mange andre får også et personligt tillæg.
Af den grund er Kim Jensen skeptisk overfor regeringens skattegave til kassedamerne.
- Hvis vi endelig skulle finde nogle, der fik mindstelønnen, så skulle vi finde nogle deltidsansatte studerende, der sidder bag kassen i en discountbutik, sagde han tidligere tirsdag til Avisen.dk.
"Stemplet som stakler"
Også HK-formanden Kim Simonsen mener, at det er lige lovlig smart af regeringen at fremhæve HK'ere på mindsteløn som de store vindere.
Den betragtning kan Julie Andersen godt følge.
- Det er sådan lidt som om, at det bliver gjort lidt synd for os, at vi måske er lidt nederst i hierarkiet, hvad angår løn. Og så skal man lige pludselig vende det til noget positivt, selvom det reelt set ikke er noget, vi kommer til at mærke, pointerer hun.