Han klipper omhyggeligt chilien i skiver og vejer stykkerne på en vægt.

De brændende frugtstykker forsvinder i halsen med en slurk granatæblejuice. Hver dag. Otte gram ialt. Sammen med rosmarin, mistelten, oregano, malurt og gurkemeje.

Vagn Ranfelt har prostatakræft, men han nøjes langt fra med at tage den medicin, lægerne giver ham. Ikke fordi han har noget imod hverken læger eller medicin. Men fordi han vil bevise, at der findes naturlige stoffer, der kan slå kræftceller effektivt ihjel.

Aggressive kræftceller

Hans mission er at råbe Kræftens Bekæmpelse og det etablerede sundhedsstystem op ved at bruge sin egen krop som forsøgsdyr.

Og Vagn Ranfeldt er bare én af et stigende antal danskere, der bruger alternativ behandling. Hver anden dansker har på et tidspunkt i sit liv brugt en udokumenteret behandlingsform, og et stigende antal danskere søger alternative behandlingsvej, vurderer Statens Institut for Folkesundhed.

Da Vagn Ranfelt fik konstateret kræft i april 2005 anede han ikke, hvad prostatakræft var.

»Jeg var totalt uvidende. Det var aggressive kræftceller, sagde de, og gav mig en folder, som jeg gik hjem og læste,« siger Vagn Ranfeldt, der bor i Højbjerg i Århus sammen med sin hustru.

Mister mandighed

Han er uddannet civilingeniør, er fyldt 86 år og mener selv, at han besidder en sund skepsis til lægestanden. Derfor gik han omgående i gang med at finde informationer om prostatakræft på nettet.

»Jeg ledte efter medicinalfirmaer, der var kommet langt med deres kræftmedicin, og jeg sagde til lægerne, at jeg var interesseret i at afprøve midlerne. Men det måtte jeg ikke, fordi jeg stadig kunne få hjælp i det etablerede system,« siger han om begyndelsen på forsøgene på hans egen krop.

Sygehuset gav ham et lægemiddel, der stopper produktionen af det mandlige kønshormon testosteron - et hormon der får kræften til at vokse. Men en bivirkning er, at den faldende testoteron også betyder, at manden mister en del af sin mandighed.

Vagn ville vide alt om det lægemiddel, han fik, så han kontaktede medicinalfirmaet. Her fik han at vide, at der fandtes et andet lægemiddel, der ikke dæmper følelsen af at være en rigtig mand. Så han bad lægen om at give ham det andet middel.

»Han sagde, at det ellers kun er noget, de giver til unge mennesker. Jeg synes altså, det er for dårligt, at ældre mennesker skal kastreres på den måde,« siger han.

Svulster skrumpede

Kort efter hørte han tilfældigt om en undersøgelse der viste, at chili dræber kræftceller. Og så begyndte Vagn sin egen behandling ved siden af lægernes.

Han havde aldrig spist chili før, men det generede ham ikke at indtage de brændende frugter, fordi forskerne på Cedars-Cinai Medical Center i USA havde lavet et videnskabeligt forsøg, hvor mus med prostatakræft-celler fra mennesker fik chili. Musenes svulster skrumpede med 80 procent.

Men videnskaben vidste ikke, hvor meget chili et menneske skulle spise for at opnå samme effekt. Så Vagn gik i gang med at eksperimentere på egen krop. Og hans PSA-tal - dem, der viser, hvordan kræften udvikler sig - styrtdykkede.

»Jeg sørger altid for at spise havregrød, så chilien ikke ligger direkte nede i maven. Om aftenen spiser jeg aftensmand, inden jeg tager chilien,« siger han.

Men han stoppede ikke ved krukken med chilli. Siden opdagede han, at krydderierne gurkemeje og malurt også har en positiv virkning på kræftceller. Og senere kom også rosmarin, oregano og mistelten på den alternative kræft-menu .

Nu skyller den kræftsyge mand hele blandingen ned med granatæblejuice, som også skulle have en gavnlig virkning mod kræften.

»Når jeg hører, at gurkemeje er afprøvet, jamen, så tager jeg det. Når jeg hører om mistelten, jamen så tager jeg det. Jeg har ikke tid til at vente. Jeg tager det alt sammen«.

Kraftige stoffer i chili

Lægerne i Danmark kender godt til laboratorie-forsøgene, men det får dem ikke til at anbefale danske kræftpatienter at spise store mængder chili.

»Vi kender ikke de mulige aktive stoffer i chili, hverken hvilken dosis de skal bruges i, eller om de overhovedet kan optages i kroppen. Der er næppe tvivl om, at der er kraftigt virkende stoffer i chili. Men om der også er virkning på kræft, er det alt for tidligt at sige noget om,« siger læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer.

»Alle hidtige erfaringer viser, at man ikke kan spise sig ud af en kræftsygdom,« tilføjer lægen.

Kræftforsker og Ph.d studerende i afdeling for Kost, Kræft og Helbred i Kræftens Bekæmpelse, Nina Føns Johnsen, vil heller ikke anbefale kræftsyge at kaste sig over voldsomme mængder af alternative naturprodukter.

Skepsis preller af

»Vi lægger os op ad de generelle kostvejledninger, som ser ud til at være sundest,« siger Nina Føns Johnsen, der dog nævner granatæblejuice som et naturprodukt, der er ser ud til at have en positiv effekt mod prostata-kræft-celler.

Forskeren tror, at de læger, der er imod, at deres patienter tager en alternativ behandling, måske er skeptiske, fordi de helst ikke vil have, at den alternative behandling risikerer at påvirke lægens behandling negativt.

Men lægernes skepsis preller af på manden, der bruger sin egen krop som forsøgsdyr.

»Jeg har ikke mødt andet end modstand. Men jeg giver ikke op. Det er mit ønske at få andre med på kuren, så vi kan bevise, at det virker. Tænk, hvad det offentlige kunne spare. Sandheden skal frem, så den kan beskues af alle,« siger Vagn Ranfeldt, der vil fortsætte med at skovle chili indebords - uanset hvad lægerne eller andre skeptikere siger.