En af regeringens første og måske også sværeste opgaver i begyndelsen af det nye år bliver at lave et nyt system for kommunal udligning, som omfordeler penge fra de rige kommuner til de fattige.
I hvert fald lykkedes det ikke den tidligere regering at komme i mål, og statsminister Mette Frederiksen (S) går til opgaven med risiko for at havne i krydsild.
Både mellem sine egne magtfulde borgmestre i de store byer, de rige kommuner, som mener, at de afleverer for meget, og utilfredse borgmestre i udkantskommuner, som hun gik til valg på at hjælpe.
Borgmestre i både rige og fattige kommuner kræver dog et nyt udligningssystem, som passer til kommunernes virkelighed anno 2020, så opgaven er ikke til at komme udenom.
Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster er en af landets fattige kommuner og derfor blandt dem, som modtager flest penge i udligning. I år er det 759 millioner kroner.
Alligevel mener borgmester John Brædder, der er valgt for Guldborgsundlisten, at der er stærkt brug for et nyt system.
Det tærer især på kommunekassen, at mængden af indberetninger med mistanke om mistrivsel hos børn stiger. Det håber han, at et nyt system vil tage hensyn til.
- Det koster en masse penge i vores system, som vi ikke bliver kompenseret for. Det er et af de områder, hvor vores økonomi hvert år bliver mere og mere presset, siger John Brædder.
Ole Bondo Christensen er S-borgmester i Furesø Kommune, som i år må aflevere 721 millioner kroner.
Han mener, at den nuværende udligning er direkte uretfærdig, og på ønskelisten til en ny reform står et loft over, hvor meget kommunen skal betale til udligning.
- Vi er blevet hårdt ramt af den stigningstakt, der har været i systemet. Vi kan se, at vi betaler til kommuner med lavere skatteniveau og et højere serviceniveau, end vi har.
- Vi har simpelthen svært ved at levere den nødvendige pleje til vores ældre og børn, hvis det fortsætter, siger Ole Bondo Christensen.
Mette Frederiksen er overbevist om, at det er nødvendigt med en løsning. Men hun er ikke overbevist om, at det kan lade sig gøre.
Det siger hun i en interview med Ritzau, som hun har givet forud for sin nytårstale.
- Der er nogle kommuner i dag, som har svært ved at sikre økonomi til at drive velfærdssamfundet. Der er nogle balancer og nogle elementer i udligningen, som er dysfunktionelle og ikke fungerende.
- Vi skal have gjort noget ved det. Men om jeg kan garantere en aftale? Det kan jeg ikke, siger hun.
Hun vil dog personligt involvere sig i arbejdet og er allerede i gang med at se på spørgsmålet.
- Det er fundamentet for mange kommuners økonomi og dermed fundamentet for vores velfærdssamfund. Derfor kan man heller ikke som statsminister sige, at det er et teknisk spørgsmål.
- Det er i høj grad et værdispørgsmål, siger statsministeren.
/ritzau/