Pakistans nationale stolthed, landets enorme hær, må se langt efter de rare livgivende amerikanske dollars. Obama-regeringen har besluttet at tilbageholde over fire milliarder kroner i støtte.
Kampen imod Al Qaeda og islamistiske fanatikere bygger i høj grad på støtte fra Pakistan. Milliarder af dollars har flydt til militæret. På det sidste er forholdet mellem de to lande mildt sagt spidset til.
USA er meget utilfreds med sin allierede og agter ikke at sende en tredjedel af de årlige betalinger. I årenes løb har USA sendt over 100 milliarder kroner til Pakistan som støtte i kampen imod terror.
Flere sager
Den største sag har været, at Osama bin Laden boede i en luksusvilla henne om hjørnet fra en større militærlejr tæt på hovedstaden. Mange stemmer i USA vil vide, hvorfor ingen vidste noget om det.
Pakistan føler, at de har tabt ansigt i sagen og reagerer rasende for at etablere en forklaring. Pinligt nok formåede landets militær ikke at spore de amerikanske helikoptere, der trængte ind i landet for at dræbe bin Laden.
Reaktionerne er blandt andet sket ved at arrestere en af de kilder, som amerikanerne brugte til at nå målet. En anden var at afsløre navnet på den ledende amerikanske efterretningsmand i landet. Over 100 amerikanske militærfolk er smidt ud.
Centralt i sagen
I meget lang tid har der været mistanke om, at den pakistanske efterretningstjeneste Inter-Services Intelligence, ISI, i virkeligheden hjalp Talibanerne i Afghanistan og indenfor landets grænser. Eller at dele af ISI systematisk spiller dobbeltspil og samarbejder med fjenden.
The New York Times fører an med artiklerne, som afvises som forkerte og ondskabsfulde. En af dem beskriver, hvordan den radikale islamitiske gruppe Lashkar-e-Taiba i årevis er trænet og beskyttet af ISI. Gruppen stod bag 2008 terrorangrebet i Mumbai i Indien, hvor 165 mennesker blev myrdet..
Bedre er det ikke blevet med amerikanske rygter om, at ISI beordrede mordet på den pakistanske dybdeborende journalist Saleem Shahzad, der skrev meget nærgående nyheder om at efterretningstjenesten var infiltreret af radikale islamister.
Mistroen mellem de to efterretningstjenester er så stor, at de ikke deler informationer.
Partnere trods alt
USA er afhængig af angreb på radikale elementer med førerløse dron-fly med bomber, men Pakistan er begyndt at stritte imod som gengæld for fornærmelserne. Landet vil have CIA til at underskrive en aftale om aldrig at gøre det uden tilladelse.
Samarbejdet, omend anstrengt fortsætter på mange kanter, trods de aktuelle problemer. USA er meget opsat på, at pakistanerne indleder en kampagne i grænseområdet Nord Waziristan, hvor der findes grupper af Talibanere.
Pengene, der altså ikke kommer lige med det samme, skulle gå til at placere 100.000 pakistanske soldater ved grænsen til Afghanistan. Til gengæld nægter Pakistan at modtage en forsendelse af rifler og ammunition.
Dobbeltspil
Nyheden den anden dag i Washington Post om at folkehelten A.Q. Khan, fader til den pakistanske a-bombe, ikke bare havde solgt atomhemmeligheder til Nordkorea, men at den daværende hærchef blandt andre højtstående havde fået millionbetaling som en del af handelen.
Mindre kompliceret bliver det ikke, når fjenden Taliban sådan set er en amerikansk-pakistansk ”opfindelse” til bekæmpelse af Sovjetunionen, der i sin tid besatte Afghanistan. Pakistan har hele sin eksistens som land siden 1947 haft store interesser i nabolandet og ser sin interesse i at have kontakter på begge sider af krigens mange fronter.
En af siderne vil jo vinde til sidst.